Valborg i "Vejsbjerghus" på Venø

Det vil være mig en komplet umulighed at berette hele livs biografien over Valborg Christensen i ”Vejsbjerghus” på Venø.

     Herfor kun de kendte hovedpunkter herom.

     Hun var en kvindetype som på sin vis prægede sit hus med sine kreative sanser for fortidens almuestil og farver ved såvel husets møbler som dets indretning, som hun herved fik til at indgå i en stil af kulturel enhed, i form af nostalgisk almue miljø.

     Igennem sine år havde hun fra gamle skibe i Limfjorden samt Skagen, indhentet ret mange af de gamle skibsnavne herved. Denne samling var dekorativt opsat på loftsbjælker og andre steder hvor mulighed var herfor.

     Ligeledes har hun igennem årerne udvist kunstneriske evner som porcelænsmaler. Hertil menes at hun på et tidspunkt hos en bekendt har stået i lære herfor. Det står lidt uvist hos hvem og hvor det har været.

     Det vides ikke hvor mange porcelænsmalerier hun har udført. Men hos nære slægt og venner henstår en del i form af kaffestel, vaser, tallerkner, lysestager mm. som med stor glans fortæller hendes store evner som porcelænsmaler.

Her på siden vises 3 tallerkner med på malede 3 ældre huse i Venø by. Tallerkenerne herved forekommer i andet privat eje.

      Valborg er født på Venø den 18.05-1895, som yngste datter af øens daværende præstepar fra 1890 – 1895, Mathilde og C.J. Christensen.

     Deres første datter var Gudrun Christensen, født 25.05-1894.

     Efter farens død den 27 nov. 1895, kunne moderen Mathilde Christensen herfor ikke blive boende i præsteboligen og blev herfor henvist til ophold i ”Vejsbjerghus” - men af trange kår for at bo i dette hus, blev det herved kun til et kort ophold, hvorefter hun sammen med døtrene Gudrun og Valborg flyttede til Frederikssund.

     I en del efterfølgende år drog Gudrun og Valborg, som ferie piger, på sommerbesøg hos forskellige af tidligere bekendte på Venø, hvorved præstens døtre altid var velkomne.

     Ved voksenalderen flyttede de to søstre til København, hvorved Gudrun igennem flere år var ansat i Bondestandens Sparrekasse i København, og Valborg ansat ved Tolddepartementet. En stilling hun sagde op omkring 1940, da hun fandt denne stilling for tidskrævende med kun 14 dages sommerferie for tiden i ”Vejsbjerghus” som hun i 1936 for sin nære tilknytning til Venø, havde købt af en fisker familie Maren og Peder Flyvholm som havde tolv børn, ligesom Maren herved var øens jordemor.

     ”Vejsbjerghus” fik herfor tilnavnet jordemorboligen.

     Tidens tand havde igennem årerne tæret så hårdt på huset, at Valborg herfor nu gerne ville have lidt mere tid med en kærlig hånd herved.

Herfor fik hun kontorjob i ”Skolesparekassernes Skoleopsparing” i vinterhalvåret, som så for sommerhalvåret gav mere tid for sin hus på Venø.

Fotografering var de to søstres store interesse

     Igennem livet har Gudrun og  Valborg dyrket fotografering som et af deres store interesse.

Ikke bare for deres egen samling, men ligeså også for samlinger som de har videregivet til nære slægt og venner, heriblandt mine bedsteforældre på ”Nørrerriis”

     Deres fotosamlinger har medvirket til, at vi som efterkommere nu har mulighed for at kan vise en del af livet hos vore forfædre, som med kun lille udvalg af, nu er vist herved samt på mine øvrige fotosider.

                     På deres gravsten på Venø kirkegård står som sådan: Gravsten

Gudrun Christensen født 25.05-1894, d 20.04-1972

Valborg Christensen 18.05-1895, d 19.07-1977

Porcelænsmalerierne af de gamle huse i Venø  by
Valborg iblandt sine værker	Hospitalet - eller kaldet ”Æ fattiggård”
Kræ Hammers Hus	Håndkøbsudsalget . Huset tv. er Havstokken 16