Vore fødehjem:

"Borbjerggaard" - Venø

"Birkholm" - Tvis

 

Chr. sider

Velkomstside
Chr. profil

3 Sådan er vi bare

 

Mine beskrivelser

4 Mine Rødder og øvrige beskrivelser
5 Østergaard Slægten

6 Vestergaard Slægten

7 Et fortids folkefærd kommer til Venø

 

Slægtesepoken på Venø 1832 - 2002

8 Fra Flynder til Venø 1830
9 Staunstrup i Flynder sogn
10 Maren Jensdatter vandrer til Blidstrup 1799

11 Eva Marie Anthonisdatter

12 Om Slægten i Nørskov
13 Nørskov fortsat

14 Nye tider

 

Artikelserie: Medieudgivet 2002

15 Et fortidsfolkefærd kom til Venø
16 Vestergaard Slægten - Nørskov og Nørrerriis
17 Kirkebeskrivelse og den gale præst

18 Lidt fra fødehjemmet "Borbjerggaard"

 

Venø  Kirke:    Danmarks mindste

19 Birtheline og Peder Kr. Staunstrup Jensen
20 Kirken igennem tiderne - side 1

21 Kirken igennem tiderne - side 2

 

Fortidsforekomster på Venø

22 Drukneulykke på Venø 1744
23 Biografi: Den gale præst på Venø
24 Dokument af 1832

25 Tordenskjold stod Fadder

 

Dette blev mit liv Christian

26 Fødehjem på Fødeø
27 Mine år 1946 - 1958
28 Foto siden
29 Min værnepligtstid 1954-55

30 Mine år på jernstøberi

 

Ella sider

31 Velkomstside
32 Ella igennem ungdomsårerne
33 Ella hende hjem og rødder
34 Mine forældre
35 Mergelbane i Tvis
36 Mine bedsteforældre
37 Slægtssamvær 2005

38 Slægtssamvær 2006-07

 

Set & sket 2005

39 Venøborgturen 2005

 

Hjemmeside info

40 Links og geografiske stedlinks
41 Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye Tider

 

Dette blev vort liv

Ligeledes med optegnelse over vore rødders liv - virke og gøremål

Nye Tider

 


    Gadegaard flytter til Nygård:
      I året 1862 fik mor sit store ønske opfyldt. Gadegaard flyttes fra Venøby og til østfjorden, hvor det blev kaldt for "Nygaard" og er det sted, hvor det nuværende "Nørreriis" ligger.

      Det blev en meget streng sommer for min mor og min plejesøster Marie, som nu var 20 år.
      Den nu 20-årige plejesøster Marie, var jo det barn som Jens Riis hans første kone, Eva Marie, tog til sig af en fremmed kvinde, som pludselig viste sig under høst- og rejsegilde af nyt stuehus i Gade-gaard.
      Eva Marie viste sig at være biologisk farmor til barnet Marie. Herfor blev og opvoksede Marie hos Jens Riis og Eva Marie i Gadegaard.

      Under flytning var der mange mennesker at lave mad til, foruden det daglige arbejde, som at malke, kærne smør, lave ost, og det store arbejde med at kline alle de mange lervægge til lade og fløj-hus, der var mange skillerum i de forskellige nye bygninger. Den nye lade blev rejst pinselørdag og derefter fløjhuset. Det sidste blev indrettet til spisestue og soveværelse for håndværkere.
      Hvor der skulle være fårsti var der midlertidig indrettet soveværelse for familien. Vognporten blev karlekammer og køkkenet var under åben himmel lidt udenfor bygningerne. Dette gik godt, undtagen i regnvejr da var det ikke så nemt, men mor, hun klagede aldrig.

      Vi børn måtte også hjælpe til med af hvad vi kunne. Jeg var ni år, David syv år, foruden at passe kreaturerne æltede vi næsten alt det ler, som skulle bruges til at kline vægge med, og til bankerot (mørtel) som murene skulle opmures med.
      Et lerdynge blev lagt i et såkaldt æltekule, i æltekulen trækkes der rundt med 3-4 stude som David og jeg trækker rundt med, dette var ikke morsomt for hverken os eller studene, men vi blev så vante hertil, at det ligefrem blev daglig vane for os. Far kom ret jævnlig for at tilse samt hælde vand og sand på, og skovle ind når der var brug for det.
      Når dagen hermed var omme, gik vi til fjorden for at rengøre os selv og studene.

      Det var også denne sommer jeg lærte at stikke op for tækkemand, men tækkemænd er meget vanskeligt at tilfredsstille, det kneb altid med at rykke tækkesimen hårdt nok til, men jeg fik det med tiden dog lært. Ti år senere lærte jeg selv at tække mine egne huse.
      At stikke op til tækkemand, var ham som indefra skulle føre tækkenålen, med tækkesimen, om lægten og tilbage ud til tækkemanden.

      Stuehuset i Venøby, som far havde ladet bygge i 1842, blev også flyttet, efter at udhusene var blevet flyttet, således, at vi kunne have tag over hovedet sålænge som muligt.
      Stuehuset blev ved flytning ikke så rummeligt, som det var i Gadegaard, da der måtte skæres lidt af bjælkernes endestykker som var påbegyndt med lidt råddenskab.
      Stuehuset blev ikke færdigt før høsttid, da alt tækkerør var bleven brugt til udhusene. Tækkerør var af egen avl, men tækkerørene i Møgelsig var det år ret lange og kraftige, så snart de var høstet, blev der sendt bud efter tækkemand og rørene blev lagt op, så grønne som de var.
      De oplagte tagrør lå 20 år på sydsiden og 30 år på nordsiden. Herefter kunne de endog nedtages, stødes om og lægges op igen, og kunne holde mindst lige så længe som rugtag.
      Far var selv tækkemandens oppasser, han stødte og bandt rørene i neg. Jeg var hertil ikke stærk nok for at kunne binde så fast, at tækkemanden ikke skældte ud.
      Da høsten var tilende og stuehuset tækket, blev der sendt bud efter murermesteren, men ham og hans folk var så optaget, at de slet ikke kunne komme.
      Hen på efteråret fik far så fat i en anden murer, men så satte det ind med frost, og det blev så heller ikke til så meget.
      Efter høsten gav far sig til at lægge gulv i dagligstuen, som var af gule sten. Køkken og bagestuen var af lergulv. I mellemstuen var der bræddegulv. Forstuen var med murstensgulv. I gæsteværelset blev der sat to senge op, men så ikke andet, og sådan blev det stående da far nu blev syg og døde.


    Jens Riis dør 1863:
      Præstekonen fru Fyhn var bleven meget syg, der blev sendt bud efter far, om han ville komme og årelade hende. Åreladning blev dengang benyttet ved mange sygdomme, og far havde instrumenter til dette brug, ligesom han var dygtig til at bruge det.
      Han tilrådede præsten at sende bud efter en læge, da det var lungebetændelse fru Fyhn havde, som hun også blev helbredt herfor.
      Da far kom hjem sagde han: - Jeg er bange for at jeg er bleven smittet, staks jeg kom ind til fruen, mærkede jeg en sygen som drev ind i mig.
      Sådan gik far et par dage, men måtte så gå til sengs. Det var bleven streng vinter og det var umuligt at sejle efter læge, men da så vejret var bleven bedre, da var det for sent.
      Far døde efter otte dages sygeleje den 8. marts 1863, knap 64 år gammel.


    Næste generation tager over:
      Efter at far var død blev mor så syg og elendig, at ingen mere troede på hun kunne overleve. Først fik hun lungebetændelse, herefter koldfeber, som dengang blev kaldt for rystesyge, som almindelig var, at folk rystede hver anden dag, men mor rystede hver dag og to gange hver anden dag. Hun blev først nogenlunde rask hen ved maj måned, og endelig blev hun så rask, at hun kunne rejse til Lemvig.
      Hun fik lov at hensidde i uskiftet bo, og sognefoged Jens Nielsen blev hendes lavværge.

      Da jeg da var tyve år gammel og min broder 14 år, tilskødede mor os så hver sin gård. Dette var imod at vi skulle yde hende aftægt og bygge et nyt hus for hende, såfremt hun forlangte det. Hun frygtede at skulle dø før vi begge blev myndige til at skulle dele.
      Vi kom aldrig til at svare aftægt, da mor opholdt sig skiftevis hos os, hvorved hun mente kunne gøre lidt nytte.

      Mor blev næsten 87 år gammel, da hun døde i mit hjem "Sønderriis" på Venø året 1902.
      Gårdene kaldte vi for "Nørreriis" og "Sønderriis" efter vor fader Jens Riis.
      Med ordene:
      "Nørreriis" og "Sønderriis" afslutter Mads Peder Jensen Sønderris sine erindringer.



    "Sønderriis" på Venø - mageskiftets med "Kongensgaard" i Nørre Nissum:
      For at søge nye udfordringer i andre omgivelser end dem på Venø, mageskifter Mads Peder Jensen Sønderris, gården "Sønderriis" på Venø, med Ole Futtrup Kristensen, "Kongensgaard" i Nørre Nissum i året 1904,
      Mads Peder Jensen Sønderriis, hvis hustru Maren Kirstine Galsgård Hansen dør på Venø i 1895.

        Sammen får de på "Sønderriis" 9 børn:
          Else Riis Jensen, f. 1876.
          Jens Riis Jensen, f. 1878 d.1905.
          Hans Peder Jensen, f. 1880.
          David Jensen, f. 1882.
          Else Marie Jensen, f. 1884.
          Eva Marie Jensen, f. 1887.
          Kirsten Jensen, f. 1889.
          Marianne Kirstine Jensen, f. 1892.
          Madsine Cicilie Jensen, f. 1894.


        Alle børn får senere tillagt Sønderriis som efternavn.


    Maren og Mads Peders børn:
      Else Riis Jensen: - Hun var ugift og hjemmehjæpende pige, indtil hun sammen med sin lillesøster Madsine, går i kompagniskab om en mindre manufakturforretning "Søstrene Sønderriis" i Lemvig.
      Om hun har haft tidligere ophold andetsteds, kendes ikke.

      Jens Riis Jensen: - Udover at han dør som ung og har hjulpet til i hjemmet med forefaldende arbejde, kendes der ikke mere om ham.

      Hans Peder Jensen: - Han gifter sig med datteren Elisabeth, fra Vestergaard i Vinding. Til dem bliver der udstykket jord fra Kongensgaard, hvorpå de opfører Dronninggaard, i Nr. Nissum. De får fem drengebørn.

      David Jensen: - Han har været gift, men bliver ret tidlig enkemand, det er begrænset hvad der kendes om ham. Hans sidste og mangeårige opholdssted var i Højslev, ved Skive.

      Else Marie Jensen: - Hun har et langt livshistorie, som i korte træk berettes om senere. Hun gifter sig i 1908 med lærestuderende Anders Houmøller Vestergaard, fra Lille Torngaard i Nørre Nissum. Han var her søn af landmand og friskolelærer Peder Jensen Westergaard.

      Eva Marie Jensen: - Hun var ugift og hjemmehjæpende pige indtil hun opstarter en manufakturforretning i Herning, og senere i Hjerm. Hun sælger forretningen på sine ældre dage og flytter i hus, i Struer.

      Kirsten Jensen: - Hun gifter sig med Søren Normark Mærsk, de køber ejendommen Ny Nørbygaard på Venø, og er her i nogle år. Herfra flytter de i nogle år til kirkehuset i Humlum, og senere i hus i Struer.
      Søren Normark Kristensen Mærsk er født 1.10.1886 i Noergårde, i Harboøre. Noergårde i Harboøre ligger på stedet hvor det nuværende ALDI har til huse i Harboøre.

      Søren Normark Kristensen Mærsk har i sine yngre dage haft ophold i USA. Han havde en teknisk fingersnilde til husflid. Ligeledes havde han tillært sig tobaksavl, som han på sine ældre dage dyrkede en del.
      Han led i mange år af rystesyge og døde heraf.

      Marianne Jensen: - Hun dør ung og der foreligger ikke nævneværdig om hende.

      Madsine Jensen: - Hun var ugift, hun er i kompagniskab med sin ældste søster, Else, om det lille manufatuforretning i Lemvig, som går under navnet: ”Søstrene Sønderriis”.


    "Kongensgaard" i Nr. Nissum
      Mads Peder Jensen Sønderriis køber Kongensgaard i 1904, med 114 ha. for 128.00 kr.
      Ca. i året 1910 fraskilles ejendommen med 28 ha, til en søn, Hans Peder Jensen Sønderriis. Kongensgård bliver solgt i 1913 for 128.00 kr. til Ringkøbing amts udstykningsforening som oprettede 4 ejendomme, hver på 7,8 ha, (uden statslån) samt frasælger forskellige mindre arealer til omkringboende.
      Kongensgaard beliggenhed, var på det sted hvor det nuværende "Kongensgård Landbrugsskole" nu ligger.
      Mads Peder Jensen Sønderriis boede nogle år herefter, i hus, i Herning, som menes at være på det tidspunkt hvor datteren, Eva, har haft manufakturforretning i Herning.
      Mads Peder Jensen Sønderriis dør den 21. december 1932..



    Peder Kristian Staunstrup Jensen bliver tilskødet "Nørreriis":
      Peder Kristian Staunstrup Jensen blev tilskødet Nygård som 14-årig i 1872.
      "Nygaard" bliver nu omdøbt og får navnet: "Nørreriis"
      I 1884 bliver Peder Kristian forelsket i den 18-årige Birtheline Sørensen, født 1866 i Jenstrup, ved Næstved, som da var tjenestepige hos præsteparret Thora og Sigurd Konstantin Hansen, på Venø.
      Før Birtheline ville gifte sig med Peder Kristian, stillede hun som betingelse, at hun først ville have et ophold på Askov Højskole, betingelsen blev efterfulgt, og de gifter sig herefter i 1884.
      Line og Peder Kristian, som de blev kaldt i dagligtale, var på Nørreriis ihærdige og slidsomme mennesker i deres daglig gøremål. Peder Kristian havde fingersnilde til bygninger som hele tiden blev fornyet og udviddet, til gårdens eget brug havde han indrette et smedieværksted med esse og ambolt.
      Der blev også i deres tid, i 1904 bygget nyt stuehus, som er det nuværende 2 etage stuehus..
      Af tillidshverv var Peder Kristian i mange år sognefoged på Venø, og for sin store indsats herved, blev han tildelt Dannebrogsordenen.

      Birtheline Jensen, født Sørensen, kommer fra det frugtbare Sjælland og til det barske Venø. Da der på Venø dengang ikke var nogen træer, havde hun derfor besvær med at tilvænne sig dennes barske klima.
      Af træer på Venø, var der på den tid kun en gammel fyretræ ved kirkegårdsdigen, som i sin tid var plantet af pastor Pommerenche. Den blev herfor kaldt for "Pommerenckes Fyr". Denne "Pomme-renckes Fyr" væltede under et meget kraftigt stormvejr: Det fortælles at der ligefrem blev "landesorg" herover.
      Udover denne fyretræ var der en mindre kratagtig buskads på øens østside.


    "Hun gjorde Venø grøn":
      Det var ved Birtheline's indsats, at den nøgne og forblæste Venø da bliver til et frodigt, naturskønt og menneskevenlig naturområde.

      For at få råd og vejledning om læ- og plantageplantning, kontaktede hun herfor hedeselskabets grundlægger Enrico Dalgas, som hun havde godt kendskab til igennem Venøs præst, Sigurd Kon-stantin Hansen som med hvis moster, E. Dalgas var gift med.
      Det kan nævnes, at forældre til Sigurd Konstantin Hansen var den berømte historie maler Konstantin Hansen og Magdalene Købke, og som var denne historiemaler Konstantin Hansen som i sin tid har malet billedet: "Den grundlovgivende forsamling" - som er hængende i folketingssalen på Christiansborg Slot.

      Med hjælp fra E. Dalgas og D. Bruun. samt en interessegruppe på 7 Venøboerne blev plantning af Venø plantage påbegyndt den 6. september 1889.
      På 25-årsdagen herfor, blev der ved plantagens nordlige ende, som det var på det tidspunkt, af Peder Kristian Jensen rejst en mindesten herfor, med navne på forsiden af:
        E. Dalgas - D. Bruun
        1889 6/9 1914


      På stenens bagside, de 7 mænd af interessegruppen:
        Jens Borbjerg
        M.P. Jensen
        P. Chr. Jensen
        Anders Andersen
        Niels Clemmensen
        Abrahamsen
        A. Chr. Jensen.


      Da stenen blev rejst i en mandsdominerende tidsalder, fik Birtheline Jensen først sit navn påskrevet stenen ved 100-årsdagen den 6. september 1989.
      Ligeledes er Birtheline og P. Kristian Jensen for deres ihærdige indsats for plantageplantning på Venø, hædret med et mindesten i Kongenshus Mindepark.

      På Nørreriis plantede og anlagde hun en stor Have, som utallige af besøgende på Nørreriis siden har nyt megen glæde af, at færdes rundt i.
      Birtheline og Peder Kristian sælger i 1918 Nørreriis til Peder Kristians broderdatter og mand:
      Marie og Anders Houmøller Vestergaard.
      Birtheline og Peder Kristian bygger huset "Egeriis" på et udstykket lod fra Nørreriis, og flytter hertil og hvor Peder Kristian dør i 1928. Birtheline lever herefter i 17 år.


    Marie og Anders Houmøller Vestergaard:
      Marie Vestergaard, som er født Else Marie Jensen Sønderriis, fra "Kongensgaard" er datter af Maren og Mads Peder Jensen Sønder-riis, født på Sønderriis, Venø, 1884.
      Hun gifter sig med Anders Houmøller Vestergaard, født i "Lille Torngaard" Nr. Nissum den 8. september 1876.

        De får to børn:
          Dorthea, f. 1910 i Nørre Nissum.
          Jens Riis, f. 1919 på Venø


      Da der over Anders Houmøller Vestergaard's forfædre og efterkommere, foreligger fyldestgørende slægtsbeskrivelse i udgaven af "Vestergaard Slægten" - vil denne slægt derfor ikke herved være omtalt, udover enkelte og kortfattede begivenhedsdataer.

      Anders Vestergaard er ud af en søskendeflok på 9. Han er søn af Ane Kathrine og landmand og friskolelærer Peder Jensen Wester-gaard, "Lille Torngaard" Nr. Nissum.
      Anders Vestergaard's far Peder Jensen Westergaard, er ud af en søskendeflok på 11, som alle er fødte i "Lille Vestergaard" i Fabjerg.


    I korte træk om Anders Houmøller Vestergaard's fader -
    Peder Jensen Westergaard:

      Efter få år i hjemmet "Lille Vestergaard", bliver han i ungdomsårene opfordret til at uddanne sig som skolelærer. Efter grundige overvejelser herom drager han til en søster og svoger på Mors, hvor svogeren er skolelærer, som hos hvem, han får lidt forberedelse før seminarieuddannelse. Hos dette par får han for livstid en grundtvigsk livssyn.
      P.J.W. samt alle hans søskende, har haft ophold på Galtrup Højskole, hos forstander Poulsen Dal, som også er fra Fabjerg.
      Under højskoleopholdet bliver Peder Jensen Westergaard, med Poulsen Dals medvirken, udpeget som huslærer hos et ægtepar på Thisted egnen, hvorved han så opholder sig en vinter.
      Under dette ophold, beslutter ham og en god ven Peder Mortensen sig for, sammen, at tilbringe sommeren med et spadseretur til København, med to hovedformål, som det første er, at besøge forstander Kresten Kold, på Ryslinge højskole en 14-dages tid. Til Kresten Kold havde de lidt forkendskab, da han er fra Mors. Næste mål er herfra, at fortsætte til det grundtvigske vennemøde på Vartorv i København, den 8 september.
      Det var af vennen Peder Mortensen, hvis søn blev den senere landskendte forstander Niels Buk, på Ollerup gymnastikhøjskole.
      Turen gik efter planen, og hjemturen var også til fods, men sejlede fra Kalundborg til Århus.
      P.J.W. får forskellige ophold på Mors. Han bliver soldat i Køben-havn og var på kasernen, som er det nuværende fristad "Christia-nia". Han vender herefter tilbage til Mors og gifter sig i 1869 med Ane Kathrine Kjær fra Halkjærgaard, i Dragstup på Mors, og de bosætter sig i Tødsø på Mors.
      Af en grundtvigsk folkebevægelsesgruppe, fra Bjerreslægten i Nørre Nissum, bliver han opfordret om at komme til Nørre Nissum, for her at oprette et grundtvigsk friskole. En udfordrende opfor-dring som han så tager imod.
      Friskolen bliver oprettet i landejendommen "Lille Torngaard" - og var hermed den første grundtvigske friskole i Nørre Nissum.
      Af helbredsmæssige årsager som meget hørehæmmet, måtte P.J.W. efter få år ophøre med skolen. Han søster, Margrethe som er lærinde, overtager skoleledelsen. Skolen bliver senere flyttet til V. Skrald, hvorved hun så er bestyrerinde til sin død i 1915.
      P.J.W. sælger Lille Torngaard i 1908 til sin søn og svigerdatter; Marie og Anders Vestergaard.
      P.J.W. og Ane Kathrine flytter i hus, i Nr. Nissum, hvor Peder bliver enkemand i 1919.
      I sine sidste leveår til 1930 får han ophold hos Anders og Marie, som da er flyttet til Nørreriis på Venø.


    Marie og Anders Vestergaard flytter fra "Lille Torngaard" til "Rydbjerggaard":
      Marie og Anders Houmøller Vestergaard får i Lille Torngaard, i 1910, datteren:
      Dorthea, bliver senere min mor.
      De sælger Lille Torngaard 1914, og køber ejendommen "Rydbjerggaard" i Randbøl ved Vandel.
      Anders Vestergaard har på et tidspunkt i Randbøl udtalt sig om, "at her er et skønt sted, men jeg vil ikke begraves her".
      I 1918 køber de Nørreriis på Venø og sælger Rydbjerggaard.

      Rydbjerggaard er forlængst bleven nedlagt, da den under anden verdenskrig blev opkøbt for at blive henlagt under Vandel flyveplads.
      Datteren Dorthea, påbegyndte sin skolegang i Randbøl, men det blev kun den første dag, som også her var hendes sidste skoledag.
      Marie og Anders Vestergaard, som var meget gæstfrie mennesker, har for livstid igennem årene i Nørre Nissum og Randbøl, fået en meget stor venneskare.


    Marie og Anders Houmøller Vestergaard køber "Nørreriis" - på Venø 1918:
      Marie og Anders Houmøller Vestergaard flytter fra Rydbjerggaard og til Venø i 1918. Med sig har de hele kvægbesætning og en del markredskaber.
      I 1919 får de sønnen Jens Riis. Dorthea og Jens Riis får skolegang og opvækst på Venø.
      Dorthea dør på Venø i 1984.
      Herved afslutter omtale af denne generation, da det som nævnt, er fyldestgørende beskrevet i "Vestergaard Slægten"

      Anders Houmøller Vestergaard dør på Nørreriis året 1940. Marie Vestergaard sælger gården i 1948 til sønnen Jens Riis, som sælger Nørreriis i 1957 og emigrere til Canada. Jens Riis dør på Vancouver Island i Canada i 1998.
      Igennem årerne på Nørreriis, fornyer Marie og Anders Vestergaard avlsbygningerne, i flere omgange.
      Resultaterne af den Have og læplantning, som Birtheline og Peder Kristian i deres tid på Nørreriis, havde ladet opføre, er nu begyndt at bære frugter, således, at Nørreriis nu er et skønt oase at færdes rundt i, med læ- og frugttræer omkring gården.

      Datteren Dorthea, gifter sig i 1933 med Hans Østergaard Jensen, født på Horsbjergvej 32, Lindet ved Thyregod. Han var da tjenestekarl på Sønderriis hos sin søster og svoger. De køber og bosætter sig i "Borbjerggaard" på Venø.

        De får her tre børn:
          Christian i 1934, Else Marie i 1935 og Anders i 1945.


      Hans Østergaard's søster og svoger på Sønderriis var da: Johanne Sønderriis, født Jensen 1909 på Horsbjergvej 32, Lindet ved Thyregod og Peder Møller Sønderriis, født 1909 i "Dronninggård" Nr. Nissum. Han var herfra søn af Hans Peter Sønderriis, født på Sønderriis, hvorfra ham og sine søskende flyttede med faderen Mads Peder Jensen Sønderriis til "Kongensgård" i Nørre Nissum, som hvorfra der blev adskilt jord til opførelse af Dronninggård, til sønnen Hans Peter Sønderriis.
      I mellemårene hvor M.P.J.S. fraflytter Sønderriis og til Peder Møl-ler Sønderriis køber den, har der her været forskellige ejer.

        Johanne og Peder Møller Sønderriis får på "Sønderriis" datteren:
          Mette Sønderriis.i 1935


    Jens Vestergaard på Nørskov:
      Anders Houmøller Vestergaards tredje ældste broder, Jens Vestergaard og hans kone Ingeborg, var eje af Nørskov 1911-1927.
      De to familier fik igennem årerne, et meget stærkt knyttet familie forhold til hinanden.

        Jens og Ingeborg havde 8 børn:
          Ebba, Agnethe, Kaare, Halfdan, Vagn, Herdis, Nanna og Ragnhild.


      Fødselsdata over børn er usikre og herfor ikke nævnt i rette fødselsrækkefølge.
      Ingen af de nævnte børn er fødte på "Nørskov". Men er alle fødte på ejendomme her forinden, som var en del år i Ølby ved Struer og på Randers egnen.
      Denne familie er fyldestgørende beskrevet ved beskrivelsen af "Westergaard Slægten", så nærmere beskrivelse heraf vil ikke herved forekomme.

      Jens Vestergaard havde på Nørskov et stærk ønskeprojekt i gang, som var, at udtømme hele Klovvig for vand, så denne kunne blive til frugtbart agerland.
      Projektet blev påbegyndt, og kom også i gang med pumpeanlæg på Klovvigs østside, men naturens kræfter var for stærke til, at projektet lod sig gennemføre.

      I 1927 og få år herefter, emigrerede hele familien, i flere hold, på nær Agnethe, til Canada. Jens havde der forinden to brødre som var emigreret til henholdsvis Argentina og USA.
      Fra deres ophold i USA og Canada foreligger der en efterladt brev-samling - ca.100 stk. skrevet til Marie og Anders Vestergaard på Nørreriis.
      Denne brevsamling har været hovedoplysningskilde, til beskrivelse af "Vestergaard Slægten". - Denne samling, sammensat i rigtig rækkefølge, fortæller i sig selv en hel generations liv, virke og gøremål.
      Jens dør omkring året 1947, 74 år gammel og Ingeborg lever til hun bliver 100 år og 3 mdr. gammel.



    De kom! - De prægede fortidens Venø kultur:


      Igennem årerne har Marie og Anders Vestergaard, med deres gæstfrihed, haft nærkontakt til mange markante personligheder, som på hver sin vis har præget fortidens Venø kultur.
      Enkelte heraf kan nævnes: Achton Friis. - Elise Konstantin Hansen. - Olivia Holm Møller. - Knud Agger.
      Her nævnte, har alle under besøg på Venø haft logiophold på Nørreriis, hos Marie og Anders Vestergaard.



    Kort om gæstebesøg:


    Achton Friis:

      I 1924 gæstede Achton Friis, Venø, for her at samle stof til sit værk "De danskes øer".
      Under dette besøg var han indlogeret på Nørreriis, han drog herfra rundt til forskellige steder for at indhente sit inspirationsstof.
      I sit færdige værk "De danskes øer" har han som tak for ophold og anden hjælp, tegnet et billede af Marie Vestergaard, som blev indsat i "De danskes øer" -bd.3 -s.307.


    Elise Konstantin Hansen:
      Hun var nok den af gæsterne som har efterladt sig de stærkeste følelser hos dem.
      Elise Konstantin Hansen var søster til tidligere Venø præst, Sigurd Konstantin Hansen.
      Elise og Marie, var højskoleveninder fra Aagaard Højskole, men ikke af samme elevhold. Som elever fra Aagaard Højskole og fra besøg hos broderen på Venø, fik de to livsvarig kendskab til hinanden.
      Elise blev på sine ældre dage svagtseende, og i sine sidste leveår helt blind. Trods dette, vedblev hun at skrive breve til Marie Vestergaard, de sidste fra hende, som er efterladte breve, er næsten ulæselige, skriften og linierne står i forskellige vinkelretninger. Men alene brevene, og tanken hermed, er et stort kunstværk i sig selv.
      Elise Konstantin Hansen, hun menes at være Danmarks første kunstmaler af fuglebilleder. Ligeledes er der af hende, malerier fra Venø, som endnu er i slægtens eje.


    Olivia Holm Møller:
      Hun var også en af datidens store kunstner, som af og til besøgte Nørreriis. Hun var en helt anden mennesketype, end Elise K. Hansen.
      Olivia Holm Møller var lærerdatter fra landsbyen Homå i Ålsø-Vejlby Kommune, på Djursland. Hendes arbejde var i grafik, olie og akvarel, foruden en række skulpturer.
      Olivia Holm Møller havde kendskab til Venø præsten Sigurd Konstantin Hansen, ligesom hun havde kendskab til et par andre af øens "frøkner" som var søtrene Johanne Marie og Dagmar Poulsen. Det menes at være herigennem, at hun også fik sit adkomst til Nørreriis.


    Knud Agger:
      Han var født i Holstebro, han havde et hus på Venø, hvori han ofte havde ophold. Under disse ophold kom han ofte på besøg i Nørreriis, hvor han også malede og tegnede enkelte billeder som ligeledes er i slægtens eje.
      Efter at være flyttet til Sjælland, som menes at være til Helsingør, vedblev han at være på julekort, og andre breve med Marie og Anders Vestergaard.


    Opdateret 21 aug. 2008