Nørskov Venø Ejendomsbesidder 1911 – 1927: Ingeborg og Jens Vestergaard   Borbjerggaard Venø 1934 Ejendomsbesidder: Dorthea og Hans Østergaard Jensen   Sønderriis Venø - omkring 1900 Ejendomsbesidder: Maren Galsgaard og Mads Peder Jensen Sønderriis         Nr. Vejsbjerg og Sdr Vejsbjerg Venø  "Nr. Vejsbjerg" - hvid ejendom længst tilbage - omkring 1930 Ejendomsbesidder: - fremkommer ved erindringsbeskrivelser      Nørbygård Venø - omkring 1930 Ejendomsbesidder: Marie og Christian Nyby Strandgården Venø: foto kommer senere

Historiske glimt De første gårdmøller (husmøller) Stokmøller og ”kludesejlere” ca. 1865 -1910   Da mølleprivilegierne blev ophævet i 1862 havde de store erhvervsmøller ikke længere monopol på at male korn, og der blev nu mulighed for at etablere møller på enkelte gårde.   Hvornår og hvor hurtigt de kom, er usikkert, for der er ikke mange skriftlige kilder at forholde sig til fra den periode. Der er oplysninger om, at der blev opført ”gårdmøller” i Vendsyssel i 1875 – men udviklingen har sikkert været i gang mindst 10 år før.   Udviklingen blev fremmet af, at møller, der producerede til eget forbrug, i 1876 blev fritaget for den særlige mølleafgift til staten.   Traditionel teknik Grundprincippet i de tidlige gårdmøller eller ”husmøller” var det samme som i stubmøllerne og den første generation af hollandske møller. D.vs. fire vinger med træskelet, der blev forsynet med sejl, når møllen skulle bruges. Og ingen form for automatisk krøjning (drejning af møllen efter vindretning)   De nye møller fik på et tidspunkt betegnelsen ”kludemøller” eller ”kludesejler”. Det er uvist, hvornår disse navne dukkede op, men de kom måske især efter, at dyere og mere avancerede mølletyper var kommet på markedet.   Betegnelsen ”stokmøller” blev også brugt. Den henviste til, at på mange ”kludesejlere” sad møllehatten på toppen af en kraftig rund eller firkantet tømmerstok. Der ragede op gennem bygningen på laden, og forneden var lejret på en træplatform et par meter over ladegulvet.   Drivakslen, der førte fra et vinkelgear i møllehatten til kværnen nede i laden, var indfældet og lejret i et spor i soklen.   Når møllen skulle i brug, sattes sejl på vingerne og hele den tunge stok med møllehatten blev med håndkraft drejet op mod vinden.   Drivkraft til mange formål Kværnen til maling af korn var normalt anbragt lige under møllen, men der var i reglen også et vinkeltdrev til en vandret aksel med remskive, således at andre af gårdens maskiner – f.eks. tærskeværk og hakkelsesmaskine – også kunne drives af møllen.   På nogle gårde blev møllen også brugt til at trække pumpe, der pumpede vand fra brønden op til en vandbeholder på loftet. På den måde kunne gården få rindende vand i hanerne uden tilslutning til vandværk eller elektricitetsnet.   Billig mølle Stokmøllerne bygger på en enkel og billig teknologi. Derfor overlevede de også i flere årtier efter, mere effektive mølletyper var kommet på markedet   Tegning for stokmøllen i Tversted Klitplantage Stokmøllen i Tversted Klitplantage Den kraftige lodrette tømmerstok (1) bærer møllevingerne. Stokken er lejret drejelig, forneden i et jernleje (4), og foroven i en jernebeslået styrekrans (5). Stokken drejes ved hjælp af en jernstang (3), der kan skydes ind i et jernbeslag i den nederste ende af stokken.   Når møllen skal i brug sættes der "vindbrædder" og sejle på møllevingerne (B). Det foregår fra platformen over taget (2), hvortil der er adgang fra en stige nede fra laden. Når sejlene er sat drejes møllen ind i vinden. Møllen låses derefter fast med en låserigel (6), der skydes ned i en jernring på den bom, der bærer stokken (7).   Derefter løsnes et bremsebånd (9) ved at løfte en sten og slække det reb, der går op til bremsebåndet. Stenen bindes fast højere oppe på stokken. Herefter kan vinden dreje møllevingerne, og fra en tandkrans på mølleakslen (10) overføres kraften til kronhjulet (11), der sidder i den øverste ende af den lodrette aksel (A). I den nederste ende af akslen er der en tandhjulsdrev (12 og 15) til kværnen /16), dels et vinkeldrev (13) til remskiven (14). herfra kan møllen drive gårdens øvrige maskiner - f.eks, tærskeværk og hakkelsesmaskine.   Tegningskilde: Arkitekt Peter Carstens, ved gården "Østerklit" Tversted Klitplantage.     Kopi af gammel mølle rejst på gård i Dybe     Udover den fungerende stokmølle i Tversted Klitplantage, gik gårdejer Ejvind Jensen med en drengedrøm om, at lade opføre en stokmølle, på sin ejendom ”Lille Flansmose” i Dybe.   Drengedrømmen blev bevaret, som efter nærlæsning af diverse tegningsmaterialer, ved bilioteksbøger, samt studeret opsætning af møllen ved Den gamle Landsby på Hjerl Hede, og herefter indhentet byggetilladelse, gik Ejvind Jensen herefter i gang med at opføre stokmølle på sin ejendom i Dybe.   Opførelsen af møllen varede fra 1980 – 1986. At mølleprojektet varede seks år, skyldes, at projektet løbende skulle sagsbehandles for lovliggørelse. Ved fælles hjælp af forskellig lokale håndværker, kom møllen til at køre i 1986. Der gives udsagn for, at møllen er offentlig tilgængelig.   Nærmere om Ejvinds mølle - kan ses herved

Index