Vestergaard Slægten

Mine Oldeforældre

1  Forside
2  Mine Rødder
3  Mine Oldeforældre
4  P.J.W. Erindringer
5  Resumé af erindringer
6  Jacob W. "Min Slægt"

 

Børn og Efterkommere

7  Nikolaj F.S Jensen
8  Søren Kjær Jensen
9  Jens Jensen Westergaard
10  Jacob Vestergaard Jensen
11  Anders H. Westergaard
12  Dorthea Jensen
13  Johannes Jensen
14  Mette Katrine Jensen
15  Peder Andreas Jensen

 

Mine Bedsteforældre og livet herved

16  Nørreriis
17  Venø - ø i Limfjorden 
18  Nørreriis - gennem tiderne
19  Anders H. Westergaard
20  Marie Vestergaard
21  Min Morfar
22  Min Mormor
23  Jens Riis

 

Mine Forældre

24  Mine forældre
25  Dorthea Ø. Jensen
26  Hans Østergaaard

 

 Bekendtskaber

 27  Line og P. Kr. på Egeriis
28  Markus Bjerre
29  Elise Konstantin Hansen
30  Olivia Holm Møller
31  Knud Agger
32  Acthon Friis
33  Valborg og Gudrun

 

Index 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   Sådan var deres liv

Min mor Dorthea Østergaard Jensen, f. Vestergaard, 

1910-1984  

Herved sammen med forældre Marie og Anders Vestergaard, og hendes morfar Mads Peder Jensen Sønderriis, samt broderen Jens Riis Vestergaard, foran det gamle staldbygning på Nørreriis

Fra venstre- Dorthea - Marie og Anders Vestergaard -M.P.J. Sønderriis og Jens Riis Vestergaard

 

 

     

 Min mor i korte træk

 

 

Min mor Dorthea Østergaard Jensen, f. Vestergaard den 25. juli 1910 i „Lille Torngaard“ Nr. Nissum.

Hun gifter sig den 29 september 1933 med tjenestekarl på ”Sønderriis” Hans Østergaard Jensen, fra Lindet, Vester ved Give.

Som tidligere nævnt - er begge mine forældre beskrevet i tidligere beskrivelser og vil herfor kun være med kortfattet livs biografi  herover.

Hendes skolegang, ungdomsopvækst mm. – har hun levet livet med, som beskrevet på Nørreriis siderne.

 

Min mor Dorthea, levede sine sidste ca. 25 leveår med meget svært plaget leddegigt og har herfor haft mange langvarige sygehusophold. Men trods dette havde hun et stærkt vilje og livsmod til at blive 74 år gammel.

 

Hun har altid haft et stærkt tilknytning til Venø og sine slægtninge, på såvel sin mor som sin fars side.

Hun var en beskeden kvinde som aldrig på nogen måde stillede store krav.

 

Hun havde stor interesse for udflugter, såvel store som små, som hun ofte kaldte for ”en tur ud i det blå” med afsluttende besøg hos venner og bekendte.

Hun gik meget ind for sine slægters kulturelle arveefterladenskaber, intet blev smidt væk, som efterkommere nok nu kan være hende taknemmeligt for, da en stor del fra hendes samlinger nu har været oplysningskilde for at kan beskrive denne ”Westergaard Slægten”.

 

 Min opfattelse af hendes gemme mani har så været, at der jo må have været en mening hermed, ved at efterladenskaberne nu kan anvendes til at fortælle efterkommerne, hvorledes denne Westergaard slægt har fungeret og levet deres liv.

Dorthea var den sidste led, med oprindelig rod  i det her nævnte af det gamle Westergaard slægt

 

Dorthea har fra årerne i Tvis, i smug skrevet og efterladt sig nogle dagbøger, som endnu kun foreligger og kan ikke vises herved.

Dagbøgerne omhandler i korte træk om vejret, gårdens forskellige handler, udflugter , gæster mm. Af helbredsmæssige grunde har de i perioder været stillestående.

Ligeledes har hun til efterkommerne efterladt sig en skrivelse over em del af slægtens liv virke og gøremål som kan ses herved.

Om Dorthea og hendes efterladte notater

 

Lidt personlige efterladenskaber:

 

Dorthea på Antvorskov Højskole – nr. 1 siddende forrest tv.

 

Dortheas rejsepas – udstedt 1967- for bustur til Gardasøen

 

Holstebro dagblad ved hendes 70-års fødselsdag

 

Avisartikel afskrevet

Vi har havnen og fjorden lige udenfor vinduerne

Jeg er kommet hjem nu, siger 70-årig, der er flyttet tilbage til Venø efter mange år i Tvis og Aulum

 

Jeg tror ikke ret, folk lidt længere inde i landet kan forstå, hvad det er, der virker så dragende på os, der er født ved en strand og har levet der i vor opvækst. Men jeg er faktisk kommet hjem nu, siger husmor Dorthea Østergaard, Havstokken 16, Venø, der indtil for ca. en måned siden havde sit hjem i Syrenvej 7 i Aulum.

Dorthea Østergaard fylder 70 år i morgen, fredag den 25. juli. Hun har ikke været ret på Venø i denne omgang, idet hun lige er kommet hjem efter et sygehusophold.

Dorthea Østergaard blev født i Nørre Nissum, hvortil hendes mor var kommet fra Venø. Familien flyttede atter til Venø, og her kom Dorthea til at gå i skole og boede der helt til 1946.

Det var slet ikke noget særligt afsides at være på Venø i min barndom, eller vel snarere ensomt, som man kunne tro.

Der var flere folk på gårdene, og vi var 70 børn i skolen i min barndom. Jeg havde hele min opvækst på Venø. Der var god brug for hjemme til arbejdet, men jeg fik da et ophold på Antvorskov Højskole.

Venø har ligesom andre vest- og nordjyske kystegne haft sine tro beundrere inden for kunstnerkredse. Det kommer også til udtryk på hjemmets vægge, hvor der er karakteristiske strand- og fuglebilleder af Elise Konstantin Hansen og andre billeder af Olivia Holm Møller og Acthon Friis.

Både Elise Konstantin Hansen og Olivia Holm Møller var særprægede personligheder, der begge havde fundet behag i ophold her på Venø. Elise Konstantin Hansen malede meget her på øen, men om Olivia Holm Møller gjorde det samme, eller hun bare sugede indtryk til sig og tog skitser med, er jeg ikke helt klar over.

Der kom så en dag, da jeg sagde Venø farvel?

Ja, i 1946. Jeg blev gift i 1933, og min mand og jeg boede her i 13 år. Vi flyttede da til Tvis, hvor vi boede til 1972, hvor vi flyttede til Aulum. I 1975 døde min mor og efterlod os huset her. Hun var da selv på Tvis Plejehjem. Vi har så haft to huse siden, men det er dyrt i disse oliekrisetider, og derfor har vi nu for nylig lejet huset i Aulum ud og har taget bolig her på Venø, hvor vi har havnen og fjorden lige uden for vinduet.

I de år, jeg havde fuldt op at gøre med arbejdet på gården i Tvis, tænkte jeg vel ikke så meget over, at man savnede fjorden og udsynet, men det blev jeg klar over, da jeg fik bedre tid, siger Dorthea Østergaard