Sådan var deres liv

 

 

Hans  Østergaard Jensen

 

 Mine forældre, Hans og Dorthea

 

 

 

 

Havstokken 16, Venø 1988.

Egne beskrivelser

af:  Hans Østergaard Jensen

 

- Hermed lidt oplysning om forholdene på Venø, fra begyndelsen af det Nitten århundrede, og til nu, i 1988.

 

- I 1932, kom jeg som tjenestekarl til Sønderriis. Jeg havde dengang aldrig været udenfor min hjemegn, og fødesogn, så det var nu noget nyt og spændende at skulle til at opleve forholdene på en lille Ø, som Venø. Sønderriis ejedes dengang af min søster og svoger, Johanne og Peder Møller, jeg fandt mig snart tilrette her, og fik ret hurtig lært en del nye mennesker at kende.

- Nørreriis, som var vores nærmeste nabo, ejedes af min svoger Peder Møller hans Faster, og hendes mand, og de hed Marie og Anders Vestergaard. Dette par havde 2 børn, en datter og en søn, ret hurtig efter få måneder, fandt jeg så ud af at datteren her var den bedste pige jeg endnu havde kendt, vi blev så i 1933 gift, og hun blev så min kære Hustru.

- Vi bosatte os nu på Venø, købte her "Borbjerggård" og var her i 13 år. I begynderårene, som i historien på det tidspunkt er kendt som kriseårene for landbruget, var det barske tider at være landmand, der var så det forslog, landbrugskrise i det lille Danmark, med møje og besvær sled vi os igennem det indtil der i slutningen af trediverne var en lille forbedring på vej. Men så i 1939, udbrød den anden verdenskrig som herved vendte op ned på alting, økonomien forbedres nok en del, men så var der intet at kunne købe. Gødning og foderstoffer var der ikke meget at kunne købes af, men trods krise og smalhans så levede vi et rigt Liv sammen, og glædede os ved at vi i de første år på Venø fik 3 børn, Christian i 1934, Else Marie i 1935 og Anders i 1945.

 

- Efter nu at have fortalt lidt om familieforholdene her på Venø, vil jeg nu fortælle lidt om hvorledes dagligdagen i landbruget foregik her, efter at jeg i 1933 overtog "Borbjerggård".

- Vi havde kun få hjælpemidler til rådighed, der var dengang på Venø ingen elektricitet, ingen færgeri, alt forbindelse til fastlandet foregik med Postbåden "Svanen" som sejlede med alt fragt her fra Havnen og til Struer. Der var afgang fra Venø hver morgen kl.7.30, og igen fra Struer kl. 11,30.

- Der var altid stor optog på havnen når "Svanen" gik i havn på Venø, folk skulle høre og spørge om nyt fra omverdenen så snart "Svanen" var ankommen.

 

 - Vores drivkraft og arbejde med jorden forgik med heste og datidens landbrugsmaskiner, der fandtes ikke nogen Traktorer på Venø dengang, der blev drevet almindelig landbrug med Køer, Grise og en del Får, samt meget Fjerkræ, som Husmødrene på gårdene gik meget op i, da de jo alle havde meget stor interesse for gårdens økonomi.

- Som trækkraft i Laden foregik dette med Vindmølle, alt bearbejdning som tærskning, maling af korn til grise, hakkelses-skæring til heste, kvashugning til brændsel for opvarmning, og ellers af hvad der var behov for, af trækkraft til, foregik med vindmølle. Fra 1933 til først i 40'ene, var der på Venø 11 Vindmøller, hvoraf de var kludsejlere, og resten var jernstativer.

- Det meste af landbrugsprodukterne, som var salgsvarer, foregik med postbåden til Struer havn, og herfra videre til slagteri, mejeri osv. Enkelte større dyr som heste, og tyre, svømmede over ved hjælp efter en robåd, denne transport forgik fra Kleppen på Venø, alle dyr var gode til at svømme, og især Heste. Slagtegrise til Struer Svineslagteri blev fragtet over af Postbåden.

- Føreren af Postbåden "Svanen", var tilligemed dette, også postbud på Venø, han havde en fast medhjælper til at tømme bådens last, samt til omdeling af dagens post på Venø.

- Mælken fra Øens Gårde blev fragtet til havnen hver morgen, og afhentet her igen over middag. De nærmest boende Bønder til havnen transporterede selv deres mælk frem, og tilbage, der har været ca. 15 mælkeleverandører på Venø, heraf var gården "Sønder-skov" den største, denne lå på Øens sydende, og havde derfor selv Landgangsbro ud for Gården, hertil ankom så Postbåden på sin daglige rute, Venø-Struer, og betjente så fra denne bro, transportbehovet for de ejendomme og andre beboer som var bosat på Øens sydende. Transporten ud ad landgangsbroen foregik med en håndskubbet Trolje, på faste jernspor.

 

På Øens nordende, var vi 7 mælkeleverandører som på skift, for hinanden, havde en ugentlig mælkekørselsdag, morgentur og eftermiddagstur. Denne mælkerute påbegyndtes som følgende:

Jens Mattrup "Nørskov" - Anders Nielsen "Ll. Øster Nørskov" - Marinus Olesen - Hans Østergård "Borbjerggård" - Søren Mærsk "Knark" - Chr. Nyby "Nørbygård" - Jens Hunsballe "Hyldbjerg-gård".

 

-  I året 1946, besluttede vi os for at flytte fra Venø, jeg ved egentlig ikke af hvilken grund, men jeg følte nok Venø som for værende lidt træls idet der her var hverken elektricitet eller nogen ordentlige forbindelse til fastlandet. Vi mageskiftede herfor "Borbjerggård" med "Ll. Uhrlund" i Tvis, dette var en dejlig gård hvor vi blev meget glade for at bo, det var nu bleven en hel omvæltning da der nu var både El og indlagt vand, samt dyr til slagteri, og andre produkter blev afhentet på Gården.

- Der begyndte nu et helt nyt tilværelse i vort liv, vi var jo nu i vor bedste alder og havde stadigvæk mod på livet, økonomien var nu bleven ret god, så vi fik de nødvendige redskaber og maskiner, som en nu næsten ny tidsalder førte med sig, vi fik Malkemaskine, Traktor, jeg fik kørekort til bil, ligesom en ny Bil blev der også til.

- Dorthea og jeg blev nu enige om, at livet ikke udelukkende blot skulle være slid og slæb, vi ville se andre livsværdier uden for vores virkefelt. Vi havde gode naboer som havde samme interesse, og sammen fik vi mange gode oplevelser rundt i Landet. Det vil være for meget at nævne dem alle her, men enkelte, af de bedste, vil jeg dog gerne nævne, bl.a. 2 dage syd på over Ribe, Tønder, langs Flensborg fjord, Dybbøl Mølle og overnatning på Als, alt i sommerpragt. Hjemturen op gennem Jylland til Røbæk Sø, selvfølgelig, fordi det står for mig som den skønneste plet fra min Barndomstid.

- På en anden 2 dags tur som vi havde sammen, gik denne over Thisted og til Skagen, på denne tur havde vi stop forskellige steder hvor vi tilberedte og spiste vor medbragte mad, derhjemmefra. Hjemturen var så over Store Vildmose hvor vi så den store Centralgård, som ejes af Staten, meget storslået, videre gik hjemturen over Ålborg hvor vi her besøgte Dorthea hendes kusine, og mand. Det var et par af de mange gode ture som vi ofte kørte sammen.

- Ligeledes skal nævnes at vi her foruden har haft en dejlig ferietur til Norge, i otte dage, vi besøgte gode Bekendte i Lærdal, hvorved Anders i nogle år har været på arbejdende ferie i den tid han gik på Universitet i Århus. Her havde vi dejlige dage med udflugter rundt hver dag i de Norske Fjelde, med Sne i toppen midt i August måned. Sejltur over Sognefjord til Jotunheimen, Fille-fjell og Dovre-fjell, under denne tur så vi flere forskellige Stavkirker.

- Dette var kun  et lille udpluk fra de mange gode ture rundt til både her og der.

 

 

 

Se også for: Hans Østergaard Jensen
Mine forældre