VELKOMMEN 

Uge 49

Storåens vande 

med svaner henad åen

 

 

Storåens vande

På denne tid af året med store regnmængde er det ikke usædvanligt med, at Storåen løber over sine bredder. Ved den store vandmasse i å og på marker som på denne tid forekommer, kan dette ofte samle mange svaner - som så på sin vis er medvirkende til at præge naturen.

Ved større vandsamlinger på marker, kan samles store svaneflokke som ikke altid er velansete, da de herved kan være hårde ved markafgrøder, som føde for overlevelse.

 

En uge - med kort mellem bygerne

Den forgangne uge - har været en uge med kort mellem bygerne. Vores normal daglige cykeltur har vi måttet unlade på grund af regnvejr.

Den politiske storm efter valget, viser endnu tømmermænd med kraftige efterdønninger. Mere og mere valgsvindel i form af studehandler dukker frem, hvorved troværdigheden til de mange opstillede kandidater efterhånden kan ligge på et lille sted. 

 

I øvrigt

Julen nærmer sig. Tonsvis af diverse julereklamer smides i landets postkasser, ligesom alt muligt glimmerværk hænges på huse, træer og flagstænger.

Der er ligesom gået sport i at symbolisere julen med glimmerbelysning i alle mærkelige grimme farver.

Sjælen med den søde julefred er total forsvunden på bekostning af nutidens magtbegær, for at markere sine dyder.

 

 

 

Glædelig jul og Godt Nytår fra Texas!

Julekortet er i år lavet i hytten i Johnson City. Billederne med de dekorerede guitarer er taget i Austin, Texas’ hovedstad, hvor vi fejrede den amerikanske festdag Thanksgiving, - den sidste torsdag i november. Først derefter går det løs med juleriet herovre. Her i Johnson City starter det med et en interessant og flot parade gennem byen efter mørkets frembrud. Desuden er byen oplyst med elektriske dekorationer, så man tror man er i eventyrland!

I år har vi tilføjet en lille hundehvalp, Amos, til ”menageriet”, som Jim kalder det. Amos er næsten et halvt år gammel allerede. Vi nyder ham meget. Han elsker at løbe alt, hvad han kan, op og ned ad bakkerne.

I begyndelsen af december tager vi til Utah på vinterferie. Bagefter holder vi jul i Corpus Christi på afslappet amerikansk vis den 25. december.

Mange kærlige hilsener fra Jim og Elsebeth.

 

Julehilsen fra Jim og Elsebeth i Texas

 

 

 

Citat:  Carlo Franchi

Når man ser, hvorledes ministre fra den ene dag til den anden overtager et fuldkommen nyt ministerium, kommer man uvilkårligt på den tanke, at et ministerembede er det eneste højtbetalte job, som ufaglærte kan bestride. 

 

Næste uge 50

er sidste udkald for denne serie af BINDINGSVÆRK

Genoptages ikke herved

 

 

du kan endnu nå at sætte præg herpå

næste uge 

 

Stof til eftertanke

Janteloven - Aksel Sandemose

Janteloven er skrevet af den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose og er kendt i det meste af verden

 

Danskerne har et kærligheds-hadeforhold til Janteloven. Den er både noget vi identificerer os dybt med og opfatter som meget dansk, men den er samtidig et snærende bånd, der holder os på jorden og sørger for, at vi aldrig gror vinger og begynder at tro noget særligt om og selv.

  1. Du skal ikke tro, du er noget. 
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 
  7. Du skal ikke tro, at du duer til noget. 
  8. Du skal ikke le ad os. 
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget. 

 

 

Enhver kan bidrage med indlæg til Bindingsværk

 

Bindingsværk:  - udstedes tirsdag aften / onsdage (-så vidt muligt)

Deadline:  - senest tirsdag aften

Bidrag for indlæg:  -  Kontakt

 

Tidligere udstedelser:  uger 16-23  uge 45   uge 46  uge 47  uge 48  uge 49  uge 50