Dag 5.

Koblenz

hvor floder mødes

 

Dag 5

Denne dag blev påbegyndt med færgeoverfart over Rihnen, med videretur igennem vindistrikterne ved Mosel, med besøg i Cochem og Koblenz. De store vinmarker på bjergskråninge herved var beundringsværdige, især tankevækkende for den arbejde som forekommer ved vinplukning og stokkenes plejen og passen på de stejle bjergsider. Vinplukning var jo endnu ikke igang, så man kunne ikke se processen herved.

Forinden ankomst til Cochem, blev der holdt rastepause med fin udsigt over floden Mosel, samt over vinmarkerne herved.  

 

 

 

Udsigt over Mosel floden

 

 

 

 

Til vinsmagning ved "Schlossbergkeller" - i huset herved

 

Vinsmagning ved Schlossbergkeller

Herved var forudbestilt frokost med vine som vinsmagning. Et godt sammensat traktement, med tilhørende smagning på tre forskellige Mosel vine. Ikke herved som ved tidligere vinsmagning, den megen orientering for vinen vi smagte.

 

  

 

Gade og torvemiljø i Cochem

 

 

 

 

 

Udsigt over floden Mosel og borgen "Reichsburg" 

 

 

 

Om Koblenz

Historien om Koblenz er stor og kan ikke herved beskrives, vil derfor kun forholde mig til lidt date over dette vi herved kom efter, som var hvor floderne Mosel og Rihnen mødes og det herved store ”William Jeg monument” .

 

William Jeg monument 

citatuddrag fra Wikipedia - ligesom det kan søges ved andre kilder. 

Den Tyske Orden fik et område for deres Deutschherrenhaus Balley lige ved sammenløbet af Rhinen og Mosel , som blev kendt som Tysk Corner (Deutsches Eck), at et monument Tyske kejserVilhelm Tyskland blev monteret på en 14 meter høj hest, indviet dér ved hans barnebarn William II. Arkitekten var Bruno Schmitz, der var ansvarlig for en række nationalistiske tyske monumenter og mindesmærker. Den Tysk Corner er da forbundet med dette monument, (gen) grundlaget for det tyske Rige og den tyske afvisning af enhver fransk krav på området, som beskrevet i sangen "Die Wacht am Rhein" sammen med " Wacht am Rhein kaldes "Niederwalddenkmal" noget 30 km opstrøms.

Under Anden Verdenskrig blev statuen ødelagt af amerikanske artilleri. Den franske besættelse administration bestemt den fuldstændige ødelæggelse af monumentet og ville erstatte det med en ny.

 

I 1953 Bundespräsident Theodor Heuss re- dedikerede mindesmærke Tysk enhed, og indsæt det tegn på de resterende vestlige delstater samt dem af den tabte område i øst. At Tysk flag vinkede dér siden . Den Saarland blev tilføjet fire år senere, efter at befolkningen havde stemt til at tilslutte sig Tyskland.

I 1980'erne var en film af monumentet ofte vist på late night tv, når National Anthem blev spillet for at markere slutningen af dagen, en praksis som er blevet indstillet, da nonstop tv blev udbredt. Den 3. oktober 1990, sluttede den dag det tidligere DDR stater, blev deres tegn føjet til monument.

Som den tyske enhed blev anset komplet og de områder i henhold til polsk administration blev afstået til Polen, monumentet mistet sit officielle aktive formål, nu kun mindet om fortidens historie. I 1993 blev flaget erstattes af en kopi af statuen, doneret af et lokalt par. Dagen er valgt til genindførelse af statuen, men forårsagede kontroverser, da det faldt sammen med Sedantag ( Sedan Day) (2 september 1870) en festdag huske Tysklands sejr over Frankrig i slaget ved Sedan. Arrangement var vidt berømt fra 1870'erne frem til århundredskiftet.

 

William Jeg monument

 

Her mødes floderne Mosel og Rihnen, hvor sammenløbet kan ses ved vandfarve, med Mosel til venstre og Rihnen til højre.

 

Efter besøget herved gik turen hjemad.

Var denne aften i samlet flok til musikalsk aftenunderholdning ved et værtshus, i det tidligere omtalte smalle Drosselgasse.

Underholdning herved forekom ved og sang og musik, som egentlig var ret professionelt. Den kvindelige sanger gav en solonummer på saxofon, som var meget fint klaret.

 

Dag 1 – Udrejsedag

Dag 2 – Programfi dag

Dag 3 – Vinsmagning og tur med svævebane

Dag 4 – Sejltur til Loreley

Dag 5 – Koblenz, hvor floder mødes

Dag 6 – Bingen

Dag 7 - Hjemrejse

Index