|
Turen gik til Israel 1998 |
Turen til Israel 1998
Dag 5
13 Februar5. Dag: - Heldagstur i Det Palæstinænsiske Selvstyreområde - Nablus - Samaritanerne - Sebastian og Jeriko.- En meget spændende heldagstur til Samaria, hvor vi først er på gåtur i den gamle bydel i landsdelens største by Nablus hvor vi også besøger Jakobs brønd og kører op på samaritanernes hellige bjerg Gerezim, hvor vi deltager i deres gudstjeneste. Dernæst til samarias gamle hovedstad Sebastia og på hjemturen gør vi holdt i byen Jeriko - én af vedens ældste byer.Kort fortalt for besøgssteder for dagturFemte dagen blev stort set også fuldført efter rejseprogrammet, men havde dog herved et særoplevelse.Køreturen gik ad Ramallah, hvor første besøg var ved Jocobs brønd. Denne brønd ses ved et underjordisk kapel under ruinerne af en kirke fra det 4. og 12 århundrede, og som er et fuldendt kirke. En munk sad ved brønden og solgte mindre souvenier som kunne være med små flasker fyldt op med vand fra brønden. Klosterets eneste beboer og præst benyttede inifadatiden til at ydsmykke flere rum med vægmalerier og ikoner.Der bygges stadig på kirkens ruiner, men om det er attrap for turister, eller virkelighed, vides ikke. Men i et udhus efter indgangen sad en yngre mand og tilhuggede sten til kirken, som det humororistiske ved ham var, at han bar en kasket hvorpå stod "Carlsberg" - denne kan han muligvis have fået af en tidligere turist.Kørte herefter til samaritanernes hellige bjerg "Gerizimabjerget", hvor vi skulle deltage ved deres gudstjeneste, i deres synagoge.Undervejs hertil fik vi denne orientering, at det var tvivlende om kvinder kunne få adgang hertil, idet kvinder kun deltager herved én gang om året. Ved samme lejlighed blev nævnt, at kvinder med menustration ikke havde adgang. LIgeledes blev vi orienteret om, at samaritanerne på stedet her, var et specielt folkefærd ved at de kun gifter og formerer sig indenfor deres egen menighed, som kun er med få hundrede medlemmer. Afkom af stedets beboer herved, kan derfor godt have forsekllige misdannelser.På det tidspunkt vi ankom dertil, var Synagogen lukket p.gr.a. at ypperstepræsten derved, dagen før var død og begravet.I ypperstepræstens privatbolig var der herfor et samvær med nære slægtninger og andre omkringboende. Da vi nu ankom som danske turister blev vi derfor til dette samvær budt indenfor, med herrerne i den ene stue, og damerne i den anden stue.Da der ikke var tilstrækkelig plads i damestuen, fik vor damer derfor lov at være med i herrestuen. Vi sad der en 15-20 forskellige mennesker, som alle var af få ord.Vores guid Kent, som indgik i en stillet dialog af de herværende, stillede måske herfor nogle spørgsmål hertil. Pludselig rejste en af ypperstepræstens nærmeste pårørende sig, og sagde til Kent, at de fandt hans spørgsmål som værende for nærgående og ønskede derfor ikke, at svare på flere herfra. Kent rejste sig selvfølgelig og sagde tak for i dag, og hermed var dette besøg så overstået. men synagogen var åben for gudstjenste kl. 17.00, hvor vi så på tilbagevejen fra øvrige steder så deltog herved.- Det skal dog bemærkes, at der herved, samt ved andre besøgte synagoger, ikke var adgang uden det var på strømpefødder.Ypperstepræstens bolig: - Når man ved et ret så usædvanligt besøg, befinder sig, som ved mindesamvær over en ypperstepræst, og herved ikke rigtig forstår sproget, er det jo selvsagt at man kigger sig lidt rundt i det rum man befinder sig i. Det var en ikke særlig stort stue. Der var et bord midt på gulvet, en sofa ved den ene side og nogle stole på den anden side. For enden var et lidt større reol med nogle bøger og forskellige andre genstande. Men især belysningen var lidt iøjnefaldende, enkelte lampetter, og som loftbelysning var der en enkel lyspære uden skærm, men blot hængende i sit eget ledning. Ca. ½ m. under loftet, var der udspændt et net, dens funktion vides ikke hvad var, kunne måske være for at styre denne loftbelysning, som måske så kunne flyttes i anden vinkel. Men ret usædvanlig så det ud.Flere af de forskellige mennesker som her var tilstede, er uvidst om de kedede sig, men flere heraf sov ihvertfald under samværet og der var ikke den store ordveksling iblandt dem.Efter denne usædvanlige oplevelse kørtes turen så til "Nablus" for her at gå strøgtur. Vi skulle finde et sted at spise og fandt også et sådan hvori vi spiste, men hvad vi spiste var der delte meninger om, men det var vist gedekød. Må herved tilstå, at det ikke ligefrem var på det sted jag havde den største appetit. Maden var vist god nok, men lugten og de flere forskellige ting vi havde set på "strøgturen" var ikke ligefrem, for mit vedkommende nogen appetitvækker. Men en oplevelse var det.Efter denne måltid kørte vi så til den arabiske landsby "Sebastia". Denne ligger ved ruinerne af isralitternes gamle hovedstad i Nordriget. Gik her en tur i området og så de antikke ruiner som omfatter kolonnadeflankeret gade, romersk forum og kirke over Johannes Døbers fængsel.Ved ankomsten til Sebastia var det her meget tydelig at se hvorledes besøgende, af herboende børn på en høflig måde, ligefrem klienterede de besøgende, ved hele tiden at ville sælge forskellige og ubetydelige småting, for herved at få en lille indtjening til dagen og vejen. Af småting som børnene solgte kunne være småblomster som de hele tiden plukkede hvor de end stod og var. Ældre og værdiløse mønter, som ikke vides hvorfra de end havde. Egenmalede billder og meget andet. Hele vejen rundt fulgte de med og fornyede hele tiden deres vareudbud.På hjemvejen herfra kørte vi tilbage til "Gerizimabjerget" hvor vi så denne gang måtte overvære samaritanernes gudstjenste i deres synagoge.Ned ad bjerget herfra havde vi en "blaffer" med, som tilbød at vise stedet hvor ypperstepræsten dagen i forvejen var bleven begravet. Gjorde herved et lille ophold, men da var bleven mørk og regnfuld blev der ikke gjort betydelig ud af dette ophold.Aften: - Drøftelse med palæstinenserne, Majed Nasser og søn Samir, om Fredsprocessen, som er begrænset hvad der fra dette møde er bleven nedfældet.Men der blev dog herved nævnt , at mange kristne palæstinensere er emigreret, men en del er dog tilbage og særligt i Bethlehem. Palæstinænsere er ikke borgere i Palæstina eller Israel, men er indbyggere. Majed Nasser har ikke megen fortrøtning til fredsprocessen. |
