|
|
|
Som sådan - husker jeg min morfar
Min morfar Anders Hovmøller Vestergaard, blev i dagligtale kaldet for Anders Vestergaard.
Som menneske husker jeg ham kun ved sine sidste leveår, som et helbredsmæssig svagt menneske med flere sygehusophold og dør 1941.
Ved kun få mundtlige overleveringer efter hans død og til mange år senere, til omkring 1990 fik adgang til en større brevsamling, var det herfor ret begrænset hvad jeg tidligere havde over hans levevilkår.
Ved gennemgang af denne brevsamling, fortrinsvis fra sine brødre i Danmark, USA og Canada, finder jeg det herved oplysende, at min morfar Anders Vestergaard har være et tillidsbetroet menneske, som overfor sine medmennesker altid har villet udøve den hjælp, som var ham muligt at kunne udføre. Ligeledes har han aldrig skånet sig selv for at afprøve nye udfordringer, selv om hans livsgerninger forekom under små kår, som var op til, samt under og efter første verdenskrig, samt i efterfølgende tredivers kriseår for landbruget.
I sine år på Nørreriis har han herved ombygget alle gårdens udbygninger i flere omgange, som vist herunder, med dets endnu bestående facader.
Anders Vestergaards øvrige livsførelse fremkommer ved ”Nørreriis” gennem tiderne.
”Nørreriis” som jeg kender det - omkring 1950