Vore fødehjem:

"Borbjerggaard" - Venø

"Birkholm" - Tvis

 

Chr. sider

Velkomstside
Chr. profil

3 Sådan er vi bare

 

Mine beskrivelser

4 Mine Rødder og øvrige beskrivelser
5 Østergaard Slægten

6 Vestergaard Slægten

7 Et fortids folkefærd kommer til Venø

 

Slægtesepoken på Venø 1832 - 2002

8 Fra Flynder til Venø 1830
9 Staunstrup i Flynder sogn
10 Maren Jensdatter vandrer til Blidstrup 1799

11 Eva Marie Anthonisdatter

12 Om Slægten i Nørskov
13 Nørskov fortsat

14 Nye tider

 

Artikelserie: Medieudgivet 2002

15 Et fortidsfolkefærd kom til Venø
16 Vestergaard Slægten - Nørskov og Nørrerriis
17 Kirkebeskrivelse og den gale præst

18 Lidt fra fødehjemmet "Borbjerggaard"

 

Venø  Kirke:    Danmarks mindste

19 Birtheline og Peder Kr. Staunstrup Jensen
20 Kirken igennem tiderne - side 1

21 Kirken igennem tiderne - side 2

 

Fortidsforekomster på Venø

22 Drukneulykke på Venø 1744
23 Biografi: Den gale præst på Venø
24 Dokument af 1832

25 Tordenskjold stod Fadder

 

Dette blev mit liv Christian

26 Fødehjem på Fødeø
27 Mine år 1946 - 1958
28 Foto siden
29 Min værnepligtstid 1954-55

30 Mine år på jernstøberi

 

Ella sider

31 Velkomstside
32 Ella igennem ungdomsårerne
33 Ella hende hjem og rødder
34 Mine forældre
35 Mergelbane i Tvis
36 Mine bedsteforældre
37 Slægtssamvær 2005

38 Slægtssamvær 2006-07

 

Set & sket 2005

39 Venøborgturen 2005

 

Hjemmeside info

40 Links og geografiske stedlinks
41 Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

side 2 - fortsættelse af Venø kirke igennem tiderne

 

 

Dette blev vort liv

Ligeledes med optegnelse over vore rødders liv - virke og gøremål

 

Kort fortalt om enkelte præster


    Den gale Præst på Venø 1781-85:
      Året 1781, blev Hr. Johannes Bakke kaldet til sognepræst på Venø.
      Folk sagde om ham, at han var gal og sindsforvirret.
      Han truede folk med sin Bøsse. Hans nabo Niels Jensen, som ejede Gadegård, var så bange, at han ikke turde gå forbi præsteboligen, når han skulle til østfjorden for at fiske, som regel havde han herfor to mand med.
      Da denne præst tidligere er bleven omtalt, undlades yderligere omtale herved.



      Præst på Venø 1811-1817, stammede fra Maabjerg ved Holstebro. Han havde været skrædder, før han blev præst. Præstelønnen på Venø var den gang meget ringe, og som en lille bifortjeneste, kunne det hænde, at han syede brudgommens klæder før Brylluppet.


    Hr. Chr. Termann Windfeldt:
      Præst på Venø 1819-1830, var 2 gange gift og havde mange børn. Han levede i fattigdom, beboerne skulle levere en del af lønnen i naturalier som sød mælk, smør, æg, tørv og tiendekorn. Det sidste kunne betales efter hartkorn, med penge.

      Hans første kone var drikfældig og lå med brændevinsflasken i sengen. Børnene var fyldt med snavs og utøj. Da hun var død mødte hele menigheden fuldtallig op, for at overvære begravelsen. Præsten holdt en gribende tale, hvorved han blandt andet sagde: "Den, som er ren, kaster den første sten."

      Han var en meget afholdt Præst og Menneske, og giftede sig igen, og fik en god og trofast Hustru, som skabte ham et lykkeligt hjem.


    Hr.Ulrik Kjærluff Schmidt:
      1830-1834 var en meget afholdt præst, han gik meget omkring for at besøge folk i deres hjem, og talte med dem om deres ve og vel. Min svigermor ( Else Riis, "Nørreriis") fortalte, at når han kom til Nørskov en vinteraften og der her var noget i vejen med spinderokken, kunne han ordne den, så den kom til at gå fin og let.

      Præsten havde en søster, som var lærinde for de Kongelige børn, denne gerning udførte hun såvel at Kongen tilbød hende, at opfylde en ønske. Hun svarede, at hun ingen ønsker havde for sig selv, da hun i alle måder havde det så godt. Men hun havde en broder der sad som præst i et lille embede på Venø, i Limfjorden, og hvis Kongen i sin store nåde ville forflytte ham til et bedre embede, ville hun føle sig meget lykkeligt.

      Pastor Schmidt blev så forflyttet til Skanderup 1834, til stor sorg for Venøboerne, de samledes ved strandbredden og græd til hinanden, da han sejlede bort.<


    Peter Daniel Blicher:
      1846-1853 var en søn af digterpræsten, Steen Steensen Blicher. Han var ligesom sin fader, en ivrig Jæger. Engang han havde besøg af sin fader som han sammen med, gik på jagt, ud i Nørrehede og på Bradsøodde. På hjemvejen gik de ind på Nørskov for at hvile sig lidt efter dagens stradbasser, trætte og sultne som de var. Kirsten Nørskov havde lige smurt mellemmad (aftensmad) til sine folk, og sat maden rundt på bordet hvorved hver havde sin plads.

      Ingen var i stuen ved deres ankomst, de to præster satte sig til bords og begyndte at spise væk af de tykke mellemmadder. Ind triner Kirsten i stor forfærdelse, "Nej, det var dog alt for galt, det kunne da aldrig gå an, nej, nu ville hun da ha' lov til at komme med en dug, dække pænt bord og med det bedste, som huset formåede.

      "Ja"! - siger så gamle Blicher, "Det havde da været meget værre, om det skulle spørges i' æ' Land, at 2 Præster lå døde af sult foran ved Kirsten Nørskovs dør.


    Thomas Ambrosius Fyhn:
      1860-1869 var en meget høj mand. Præsteboligen var en gammel, smal og lav bygning, stuerne var kun små og sovekammeret ca. 3 alen bred. Da Fyhn var en høj mand, måtte han bruge en lang seng. For at få plads til den, måtte skillevæggen ind til stuen, ved siden af, rives ned, og herved gik det så nogenlunde med den manglede sengeplads.

      I Skolestuen stod en stor rulle, med en stenkasse over. Ovenpå rullen var anbragt en bordplade hvor omkring skolebørnene sad, med deres bøger og tavler. I et hjørne af skolestuen stod pigens seng.
      Gamle folk på øen fortæller om deres skolegang i den gamle skole.

      I 1873 blev der bygget nyt præstebolig, med skolestue i vestenden.

      I 1916 blev den nuværende Skolebygning opført på bakken syd for Kirken.


    Sigurd Constantin Hansen:
      Han blev theologisk Kandidat 6. juni 1882. Den 6. februar 1883 kaldet til sognepræst og skolelærer på Venø, i Ribe Stift. Den 24. juni 1885 kaldet til vicepastor for Jernved Menighed, i samme Stift. Han debuterede som teologisk forfatter i foråret 1890 med en bog "Om Ordet og Livet" - Han ægtede den 25. februar 1883 Maren Andersen, født på Avernakø den 12. november 1857 som datter af, husmand, Rasmus Andersen og Hustru, Ane Katrine Andersdatter.

      Børnene født i dette ægteskab er som følgende:

      Hans Kristian Constantin-Hansen, født på Venø den 21

      Oktober 1884.


      Anne Katrine Constantin-Hansen, født i Jernved den

      16. Juli 1887.


      Karl Kristian Constantin-Hansen, født i Jernved den 1.

      November 1889.

      Constantin-Hansen var ældste søn af kunstmaleren Constantin-Hansen og hustru Magdalene Købke. En søster til Magdalene var gift med Enrico Dalgas, som var Hedeselskabets Grundlægger.

      Sigurd Constantin Hansen' fader, Constantin-Hansen har malet Maleriet, af den "Grundlovgivende Rigsforsamling", som hænger på Christiansborg Slot.

      Præstens søster Elise Constantin Hansen, har malet flere smukke billeder, og en del heraf, er fra Venø.


    Carl Jepsen:
      Konstitueret til Venø Præsteembede 1922. Han er søn af overlærer Jepsen, Åbenrå Realskole.

      Carl Jepsen var med i verdenskrigen 1914, og til dens slutning i 1918. Før krigen, havde han studeret på tre tyske universiteter, men manglede et år i sin uddannelse.

      Efter krigen slutning, henvendte han sig til H. P .Hansen, Nørremølle, for at lade ham råde sig. Han var af bondeslægt fra Tønderegnen, i hans hjem blev der altid talt dansk, han var dansk af sind, og ville helst være præst i Danmark.

      H. P. Hansen, som dengang var dansk minister, rådede ham til at læse sin uddannelse færdig, på Københavns Universitet, og hvad han så gjorde. Efter endt uddannelse kom han til embedet på Venø, som dengang var ledigt, efter at være opslået tre gange. Der var præstemangel, da en del præster blev forflyttet til Sønderjylland, efter genforeningen i 1920.

      Pastor Jepsen giftede sig med en ung pige fra Eisenach, søster til en god ven og kammerat fra krigen, som han så lærte at kende under en orlov som han tilbragte i vennens hjem.

      Da han rejste til København, fulgte hun med, tog her en tjenste-plads for at sætte sig ind i danske forhold, og lære det danske sprog.

      Da han fik Venø embedet, holdt de bryllup og rejste som nygifte til Venø. Her var han var en dygtig præst og lærer. Livlig og elskværdig som fru Jepsen var, vandt de sig mange gode venner.

      Børnene Erik og Karen var mine daglige venner, jeg savnede familien, som mine gode venner og naboer, i høj grad da de rejste til Langeland.


    Sådan skrev Birtheline Jensen, "Egeriis" Venø, om Venø Kirke og dens præster til 1931.
      Birtheline Jensen 1866-1945, - boede i "Egeriis" på Venø, fra 1918 til sin død i 1945.

      Nævnte præster 30-31-32 er tilskrevet efter andre oplysningskilde.
      Det hervedværende kirkebeskrivelse er ordret afskrevet efter originalen, til offentlig udgivelse 2004 ved:

      Chr. Østergaard Jensen, Aulum.
For denne kirkebeskrivelse af siderne 1 og 2, eller dele heraf, må dette benyttes i historisk øjemed - ved kildeangivelse for forfatterskab.

 

 

Om Venø er uddrag af

EN DANSK PRÆSTE OG SOGNEHISTORIE

Samlet og udgivet af PAUL NEDERGAARD sognepræst 1962

Venø uddrag herved