side 2 - fortsættelse af Venø kirke igennem tiderne |
Dette blev vort liv |
Kort fortalt om enkelte præster |
Folk sagde om ham, at han var gal og sindsforvirret. Han truede folk med sin Bøsse. Hans nabo Niels Jensen, som ejede Gadegård, var så bange, at han ikke turde gå forbi præsteboligen, når han skulle til østfjorden for at fiske, som regel havde han herfor to mand med. Da denne præst tidligere er bleven omtalt, undlades yderligere omtale herved.
Hr. Chr. Termann Windfeldt:
Hans første kone var drikfældig og lå med brændevinsflasken i sengen. Børnene var fyldt med snavs og utøj. Da hun var død mødte hele menigheden fuldtallig op, for at overvære begravelsen. Præsten holdt en gribende tale, hvorved han blandt andet sagde: "Den, som er ren, kaster den første sten." Han var en meget afholdt Præst og Menneske, og giftede sig igen, og fik en god og trofast Hustru, som skabte ham et lykkeligt hjem. Hr.Ulrik Kjærluff Schmidt:
Præsten havde en søster, som var lærinde for de Kongelige børn, denne gerning udførte hun såvel at Kongen tilbød hende, at opfylde en ønske. Hun svarede, at hun ingen ønsker havde for sig selv, da hun i alle måder havde det så godt. Men hun havde en broder der sad som præst i et lille embede på Venø, i Limfjorden, og hvis Kongen i sin store nåde ville forflytte ham til et bedre embede, ville hun føle sig meget lykkeligt. Pastor Schmidt blev så forflyttet til Skanderup 1834, til stor sorg for Venøboerne, de samledes ved strandbredden og græd til hinanden, da han sejlede bort.< Peter Daniel Blicher:
Ingen var i stuen ved deres ankomst, de to præster satte sig til bords og begyndte at spise væk af de tykke mellemmadder. Ind triner Kirsten i stor forfærdelse, "Nej, det var dog alt for galt, det kunne da aldrig gå an, nej, nu ville hun da ha' lov til at komme med en dug, dække pænt bord og med det bedste, som huset formåede. "Ja"! - siger så gamle Blicher, "Det havde da været meget værre, om det skulle spørges i' æ' Land, at 2 Præster lå døde af sult foran ved Kirsten Nørskovs dør. Thomas Ambrosius Fyhn:
I Skolestuen stod en stor rulle, med en stenkasse over. Ovenpå rullen var anbragt en bordplade hvor omkring skolebørnene sad, med deres bøger og tavler. I et hjørne af skolestuen stod pigens seng. Gamle folk på øen fortæller om deres skolegang i den gamle skole. I 1873 blev der bygget nyt præstebolig, med skolestue i vestenden. I 1916 blev den nuværende Skolebygning opført på bakken syd for Kirken. Sigurd Constantin Hansen:
Børnene født i dette ægteskab er som følgende: Hans Kristian Constantin-Hansen, født på Venø den 21 Oktober 1884. Anne Katrine Constantin-Hansen, født i Jernved den 16. Juli 1887. Karl Kristian Constantin-Hansen, født i Jernved den 1. November 1889. Constantin-Hansen var ældste søn af kunstmaleren Constantin-Hansen og hustru Magdalene Købke. En søster til Magdalene var gift med Enrico Dalgas, som var Hedeselskabets Grundlægger. Sigurd Constantin Hansen' fader, Constantin-Hansen har malet Maleriet, af den "Grundlovgivende Rigsforsamling", som hænger på Christiansborg Slot. Præstens søster Elise Constantin Hansen, har malet flere smukke billeder, og en del heraf, er fra Venø. Carl Jepsen:
Carl Jepsen var med i verdenskrigen 1914, og til dens slutning i 1918. Før krigen, havde han studeret på tre tyske universiteter, men manglede et år i sin uddannelse. Efter krigen slutning, henvendte han sig til H. P .Hansen, Nørremølle, for at lade ham råde sig. Han var af bondeslægt fra Tønderegnen, i hans hjem blev der altid talt dansk, han var dansk af sind, og ville helst være præst i Danmark. H. P. Hansen, som dengang var dansk minister, rådede ham til at læse sin uddannelse færdig, på Københavns Universitet, og hvad han så gjorde. Efter endt uddannelse kom han til embedet på Venø, som dengang var ledigt, efter at være opslået tre gange. Der var præstemangel, da en del præster blev forflyttet til Sønderjylland, efter genforeningen i 1920. Pastor Jepsen giftede sig med en ung pige fra Eisenach, søster til en god ven og kammerat fra krigen, som han så lærte at kende under en orlov som han tilbragte i vennens hjem. Da han rejste til København, fulgte hun med, tog her en tjenste-plads for at sætte sig ind i danske forhold, og lære det danske sprog. Da han fik Venø embedet, holdt de bryllup og rejste som nygifte til Venø. Her var han var en dygtig præst og lærer. Livlig og elskværdig som fru Jepsen var, vandt de sig mange gode venner. Børnene Erik og Karen var mine daglige venner, jeg savnede familien, som mine gode venner og naboer, i høj grad da de rejste til Langeland. Sådan skrev Birtheline Jensen, "Egeriis" Venø, om Venø Kirke og dens præster til 1931.
Nævnte præster 30-31-32 er tilskrevet efter andre oplysningskilde. Det hervedværende kirkebeskrivelse er ordret afskrevet efter originalen, til offentlig udgivelse 2004 ved: Chr. Østergaard Jensen, Aulum. |
| For denne kirkebeskrivelse af siderne 1 og 2, eller dele heraf, må dette benyttes i historisk øjemed - ved kildeangivelse for forfatterskab. |
 |
Om Venø er uddrag af EN DANSK PRÆSTE OG SOGNEHISTORIE Samlet og udgivet af PAUL NEDERGAARD sognepræst 1962 |