Vore fødehjem:

"Borbjerggaard" - Venø

"Birkholm" - Tvis

 

Chr. sider

Velkomstside
Chr. profil

3 Sådan er vi bare

 

Mine beskrivelser

4 Mine Rødder og øvrige beskrivelser
5 Østergaard Slægten

6 Vestergaard Slægten

7 Et fortids folkefærd kommer til Venø

 

Slægtesepoken på Venø 1832 - 2002

8 Fra Flynder til Venø 1830
9 Staunstrup i Flynder sogn
10 Maren Jensdatter vandrer til Blidstrup 1799

11 Eva Marie Anthonisdatter

12 Om Slægten i Nørskov
13 Nørskov fortsat

14 Nye tider

 

Artikelserie: Medieudgivet 2002

15 Et fortidsfolkefærd kom til Venø
16 Vestergaard Slægten - Nørskov og Nørrerriis
17 Kirkebeskrivelse og den gale præst

18 Lidt fra fødehjemmet "Borbjerggaard"

 

Venø  Kirke:    Danmarks mindste

19 Birtheline og Peder Kr. Staunstrup Jensen
20 Kirken igennem tiderne - side 1

21 Kirken igennem tiderne - side 2

 

Fortidsforekomster på Venø

22 Drukneulykke på Venø 1744
23 Biografi: Den gale præst på Venø
24 Dokument af 1832

25 Tordenskjold stod Fadder

 

Dette blev mit liv Christian

26 Fødehjem på Fødeø
27 Mine år 1946 - 1958
28 Foto siden
29 Min værnepligtstid 1954-55

30 Mine år på jernstøberi

 

Ella sider

31 Velkomstside
32 Ella igennem ungdomsårerne
33 Ella hende hjem og rødder
34 Mine forældre
35 Mergelbane i Tvis
36 Mine bedsteforældre
37 Slægtssamvær 2005

38 Slægtssamvær fra 2006 og efterfølgende

 

 

Set & sket 2005

39 Venøborgturen 2005

 

Hjemmeside info

40 Links og geografiske stedlinks
41 Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ella - igennem ungdomsårerne

 

 

Dette blev vort liv

Ligeledes med optegnelse over vore rødders liv - virke og gøremål

 

Mine år som tjenestepige - igennem ungdomsårerne.

 

Mine ungdomsår.

Efter beretningen på min velkomstside, over mine barndomsår i barndomshjemmet, vil jeg på denne side fortælle lidt fra livet igennem mine ungdomsår.

Konfirmationsforberedelse

Tiden var nu kommen hvor jeg begyndte at gå til konfirmationsforberedelse, som var i Sørvad forsamlingshus en gang ugentlig.
Turen hertil var en cykeltur frem og tilbage på ca. 16 km.
Efter min konfirmation kom jeg så heltids ud at tjene, som jeg i det følgende gerne vil fortælle lidt om hvorledes var at være tjenestepige på landet og i byen i 50erne.

Kom ud at tjene som fjorten årig

Ved fjorten års alderen kom jeg ud som fast tjenestepige på en gård hos mand og hustru med tre raske drenge. Her var det hustruens opgave at være karl, hvor jeg så skulle varetage det indendørs arbejde med madetilberedning samt holde lidt styr på de tre gutter, som i mange tilfælde godt kunne være noget vilde.
Men alt i alt havde jeg her en lærerig tjenesteplads og ikke mindst ved at hustruen herved var en erfaren kogekone. I denne første rigtige tjenesteplads var jeg i 1½ år.
Lønnen ved denne første tjenesteplads var 125 kr. om måneden, men som man også godt kunne komme ud og more sig lidt for.
En entrebillet til foreningsbal i forsamlingshuset kostede ca. 2.00 kr. ligesom et biografbillet var nært det samme. Transport til sådant foregik jo på cykel.

Fik tidlig plads som husbestyrerinde

Min næste tjenesteplads var som husbestyrerinde hos en enkemand og ældre hjemmeboende søn på en jævnstor landejendom.
I denne plads kunne jeg nu gøre brug af min lærdom fra min mor, samt fra min første tjenesteplads.

Helt anden form for tjenesteplads

Herfra kom jeg som tjenestepige til en helt anden form for tjenesteplads som også var ved landbrug. Her var ægtepar med to børn og en helt anden arbejdsgang end mine to første pladser.

Herved skulle jeg hjælpe til ved udearbejde som var ved høsttid, hakke roer ved udtynding, kartoffelopsamling, vaske mælkejunger, og ellers deltage ved hvad som var behov for.
Ved udearbejde havde jeg ikke nogen ur at holde tiden efter, men da gåden lå nær jernbanen, var der kendte tog tider at indrette dags tiderne efter.
Når 3-toget kom, måtte vi komme hjem og få eftermiddagskaffe, og når 6-toget kom, måtte vi gå hjem til fyraften og her være behjælpsom med aftensmad samt almindelig op ryd herefter.

Der var dage med storvask. Her forinden skulle alt vasketøj lægges i blød dagen i forvejen.
På selve vaskedagen blev der tændt op under gruekedlen hvori alt hvidetøj først blev kogt og vasket. Hernæst blev det brogede tøj kogt og vasket på en trævaskemaskine for håndkraft, eller på et vaskebræt, alt efter behov og vasketøjsskøn.
Efter en sådan vaskedag var man godt træt bagefter.

Frihed for tjenestefolk var der dengang ikke meget af.
Søndagsfrihed var først efter at mælkejungerne var bleven vasket. Men dette kunne jo ikke udføres før mælkekusken kom retur fra mejeriet, som i mange tilfælde om søndage godt kunne trække ud til omkring middagstid, da mælkekuske havde for uskik at skulle drikke kaffe flere steder på sin mælketur, på bekostning af tjenestefolks søndagsfrihed.

Havde man behov for en halv ferieberettiget fridag, skulle det som regel altid foregå på regnvejrsdage og på cykel. Som sådan var forholdene dengang, og dette var der ikke at lave om på.
Skulle jeg om vinteren skifte til rent undertøj, måtte jeg natten i forvejen have det liggende i sengen, ligesom jeg i sengen måtte skifte da der ikke var varme på værelse, ligesom der om vinteren var rimfrost på væggene. Om vinteren var det en grim ting at skulle leve med.

Ligeledes forgik opvask i et koldt bryggers. Men som sådan var forholdene på den tid at være tjenestefolk på landet.
Lønnen var nu et par år senere steget til 175 kr. om måneden.

Fik tjenestepladser i Holstebro

Herefter fik jeg nu plads i Holstebro, hvor jeg opnåede at have to tjenstepladser. Dette var ligesom et himmerig, med varmt vand til bad og dejlig varme på værelse.
Lønnen var nu steget til 325 kr. om måneden.

Nye tider begynder

Fra mine år som tjenestepige, har jeg fra den tid mange gode minder. Jeg er nu kommen frem til året 1958 hvor jeg da blev gift.
Tiden herefter vil være en ny historie af mit liv, som måske ad åre kan fortælles lidt om.
Jeg vil derfor nu afslutte denne min beretning - fra tiderne igennem mine ungdomsår.

Ella K. Jensen, f. Hansen