Vore fødehjem:

"Borbjerggaard" - Venø

"Birkholm" - Tvis

 

Chr. sider

Velkomstside
Chr. profil

3 Sådan er vi bare

 

Mine beskrivelser

4 Mine Rødder og øvrige beskrivelser
5 Østergaard Slægten

6 Vestergaard Slægten

7 Et fortids folkefærd kommer til Venø

 

Slægtesepoken på Venø 1832 - 2002

8 Fra Flynder til Venø 1830
9 Staunstrup i Flynder sogn
10 Maren Jensdatter vandrer til Blidstrup 1799

11 Eva Marie Anthonisdatter

12 Om Slægten i Nørskov
13 Nørskov fortsat

14 Nye tider

 

Artikelserie: Medieudgivet 2002

15 Et fortidsfolkefærd kom til Venø
16 Vestergaard Slægten - Nørskov og Nørrerriis
17 Kirkebeskrivelse og den gale præst

18 Lidt fra fødehjemmet "Borbjerggaard"

 

Venø  Kirke:    Danmarks mindste

19 Birtheline og Peder Kr. Staunstrup Jensen
20 Kirken igennem tiderne - side 1

21 Kirken igennem tiderne - side 2

 

Fortidsforekomster på Venø

22 Drukneulykke på Venø 1744
23 Biografi: Den gale præst på Venø
24 Dokument af 1832

25 Tordenskjold stod Fadder

 

Dette blev mit liv Christian

26 Fødehjem på Fødeø
27 Mine år 1946 - 1958
28 Foto siden
29 Min værnepligtstid 1954-55

30 Mine år på jernstøberi

 

Ella sider

31 Velkomstside
32 Ella igennem ungdomsårerne
33 Ella hende hjem og rødder
34 Mine forældre
35 Mergelbane i Tvis
36 Mine bedsteforældre
37 Slægtssamvær 2005

38 Slægtssamvær 2006-07

 

Set & sket 2005

39 Venøborgturen 2005

 

Hjemmeside info

40 Links og geografiske stedlinks
41 Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mergelepoken i Tvis 1931-1935

 

 

Dette blev vort liv

Ligeledes med optegnelse over vore rødders liv - virke og gøremål

Specifikdata over anvendte trækmaskiner for mergeltransport

 
- ved Tvis Kloster Mergelleje
 
===================================================
 
 

HOLSTEBROEGNENS MERGELSELSKAB

 

 

Efterforskningskilde:  Bent Hansen

                                      Industribaneklubbens Forskningsafdeling.

                     

 

 

 

Følgende loko er kendt 

 

Borsig 9791/1916. 1931-37. Tidligere tysk militærlokomotiv fra første verdenskrig.

O&K 3478/1909.

1931-35. Kom fra Ribe og Omegns Mergelselskab.

O&K 6123/1913.

1931-35. Kom fra Damholt og Omegns Mergelselskab.

O&K 6238/1913. 1931-35. Kom fra Damholt og Omegns Mergelselskab.
O&K 9911/1922. 1931-35. Kom fra Damholt og Omegns Mergelselskab.
Henschel 12393/1913. ingen stedsbetegnelse
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

====================================

 

Henschel 12393/1913.

 Niels Chr. Hansen, Tvis - stående til venstre

 

Henschel 12393/1913.785 mm.

 

1913 Leveret via Dollberg til ?
1931-35 Mergelkørsel for Holstebroegnens Mergelselskab for H. Theut, Viborg.

 

 

 

Bemærkninger:

Der er ingen oplysninger om lokomotivets størrelse, oprindelig modtager, tidligere virksomhed eller senere skæbne. Formentlig er det solgt til ophug i 1935. Da lokomotivet heller ikke er noteret af Kedeltilsynet ved Holstebroegnens, er det muligt, at det kun kortvarigt har været i drift på stedet og ikke har nået at bliver trykprøvet. Theut etablerede sig først i 1920'erne, så andre må have ejet det før ham. Det kendes kun fra fotos fra Holstebroegnens Mergelselskab.

====================================

 

 

Borsig 9791/1916.

 

Borsig 9791/1916. 600 mm. 16,6 m². 14. atm. 0D0T. Navn: "Borsig". Nummer: 876. 8.

1916 - 20

Leveret som Heeresfeldbahn 876 til Depotverwaltung Schöneberg.

1920

Til salg.

1931 - 35

Mergelkørsel fra Tvis Kloster Mergelleje for Holstebroegnens Mergelselskab for Theut

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Tyske forskere er ikke enige om nummeret 876. Salget skete 1919 eller 20, sandsynligvis 1920. Indsatsen mellem 1920 og 31 er ukendt. Theut gav lokomotivet nummeret 8. Det kaldtes også Borsig. Det er hævdet, at lokoet også kørte 1929 - 30 V. Mergelselskab. V. Nebel Mergelleje for Mathias Andersen, men her var sporvidden 785 mm, så det passer næppe.

Leveret som Heeresfeldbahn 876 til Depotverwaltung Schöneberg.

 

Historie over Borsiglokomotivet

Borsiglokomotivet var et af de såkaldte Brigadelokomotiver ofte kaldet Heeresfeldbahnlokomotiver. De blev før og under første verdenskrig bygget i stort antal (flere tusinde) til det tyske militær. Alle var ens, skønt de var bygget af forskellige tyske fabrikker, idet Den tyske Hær var bygherre. Der er meget små forskelle. Den største er nok fabrikspladen, hvor militæret ikke har blandet sig i dens størrelse, form eller påsætningssted.

 

Nogle leveredes først efter at krigen var forbi. De stod altså som nye i 1918 og 19. Undervejs i byggeriet forbedredes lokomotiverne, så der var tale om to byggeserier. Lokomotivet her var af anden serie, idet de har fået affaset vandkasse fortil af hensyn til lokomotivførerens udsyn. Det var firekoblet og uden tender. Det havde følgende data:

 

Tomvægt 10 t.

Kulbeholdning 300 kg.

Vandbeholdning 1,1 t.

Tjenestevægt 16 t.

Kedeltrykket 15 atm.

Største hastighed 25 km/t.

Trækkraft 2075 kg

Hedeflade 16,25 m²

Rist 0,425 m³.

Ydelse 70 hk.

Sporvidden 600 mm.

 

Franskmændene brugte også 600 mm sporvidde på deres militærbaner, og det engelske materiel, der sendtes til vestfronten havde 600 mm og ikke 610 mm eller 2 fod, som englænderne yndede. Russerne derimod brugte 750 mm, og østrigerne ofte 760 mm.

 

Der var ikke overheder på lokomotiverne. De var indrettede til at suge vand fra grøfter og åer, hvorfor de havde en slange, der normalt var rullet sammen om en af sandkasserne.

Efter krigen spredtes de over hele Europa. Mange af dem fik et langt liv ved industribaner og mindst en halv snes er stadig i behold og kører nu på veteranbaner blandt andet i Sverige. Til Danmark kom der ud over Theuts eksemplar også syv maskiner til Vejen - Brørup Mergelselskab. Her var der bygget en vandvogn, som slangen sugede fra, idet vandet i grøfterne ikke altid var rent nok til lokomotivkedler.

 

Kedelstørrelsen kan svinge lidt, idet det dansk Kedeltilsyn kan have målt anderledes, eller noget kan have været ændret. Undertiden betød fremskreden alder blandt andet, at kedeltrykket måtte sættes ned fra de oprindelige 15 atm. Entreprenørlokomotiver kørte normalt med 12 atm tryk. Lokomotiverne ved Vejen - Brørup Mergelselskab var tilsyneladende misligholdt, så de var kun i drift i de fire år, merglingen varede. Derefter ophuggedes de bortset fra et enkelt, der solgtes til en entreprenør, der brugte det til jordkørsel i forbindelse med anlæg af Lillebæltsbroen.

 

====================================

 

 

O&K 3478/1909

 

Foto er fra tiden før Tvis Kloster Mergelleje

 

O&K 3478/1909. 600 mm. 16,9 m². 12 atm. 50 hk. Navn: Græshoppen. Theut nr. 5.

 

1909 Leveret til Dubrancker Kohlenwerke, Kemlitz.

1910-14

Mergelkørsel for Ribe Sydherreds Mergelselskab fra Klåbygård Mergelleje for Dierking & Eggers, Hannover. Se forbeholdet.

1914-16

Mergelkørsel for Damsmark og Omegns Mergelselskab fra Damsmark og Thorup Fattiggårds Mergellejer for Dierking & Eggers, Hannover.

1917-18

Mergelkørsel for Rudholm Mergelseskab fra Vester Nebel Mergelleje for Mathias Andersen & Co.

1918-29

- ukendt

1929-31

Mergelkørsel fra Ribe og Omegns Mergelselskab fra Klåbygård Mergelleje for H. Theut, Viborg.

1929-31

Mergelkørsel fra Ribe og Omegns Mergelselskab fra Klåbygård Mergelleje for H. Theut, Viborg.

1931-35

 Mergelkørsel for Holstebroegnens Mergelselskab fra Tvis Kloster Mergelleje for H. Theut, Viborg.

 

Bemærkninger:

Hvornår D&E overtog lokomotivet fra kulminen er ikke oplyst. HJ angiver, at det kom til Danmark 1913. Det kan have kørt her for Ribe Sydherres Mergelselskab 1910 - 14 og trykprøvet første gang i Danmark i 1913. Virksomheden 1918 - 29 er ukendt.

 

Link til sidevisning for mergelepoken

                      Forside – HOLSTEBROEGNENS MERGELSELSKAB

1 Specifikdate over anvendt trækmaskiner for mergeltransport

                      2 Specifikdate over anvendt trækmaskiner for mergeltransport

                      Daglige træk for livet – kortskitse for sporudlæg

                      Alting får jo en ende – med efterskrift

                      Historisk fortælleside